07. oktober 2026

Fra tryk til broderi: MULTITRYK-FYN udvider mulighederne

Har du brug for arbejdstøj med virksomhedens logo, en klubtrøje med navn eller en personlig gave? MULTITRYK-FYN i Middelfart tilbyder nu også broderi på blandt andet tøj, huer og tasker.

Fra tryk til broderi: MULTITRYK-FYN udvider mulighederne
Af: Isabella Fuglsang | Foto: MULTITRYK-FYN

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Der er kommet en ny mulighed til hos MULTITRYK-FYN i Middelfart. Det lokale trykkeri tilbyder nu også broderi, så både virksomheder, foreninger og private kan få deres logo, navn eller en kort tekst broderet på forskellige produkter.

Broderiet kan blandt andet bruges på huer, tøj og tasker og giver et anderledes udtryk end traditionelt tryk samtidig med, at resultatet er holdbart og kan tilpasses det enkelte produkt.

For virksomheder kan det eksempelvis være arbejdstøj med logo, mens foreninger kan få broderet klubnavn eller logo på tøj og tasker. For private er der også mulighed for at gøre produkter mere personlige med navn eller en kort tekst.

Mange års erfaring med tryk

Det nye broderitilbud bygger videre på det, MULTITRYK-FYN allerede arbejder med. Lone Jenrich har haft virksomheden i over 20 år og har gennem årene arbejdet med tryk på mange forskellige materialer og produkter.

I trykkeriet på Østre Stationsvej bliver der blandt andet lavet tøj, muleposer, tasker, puder og andre personlige produkter samt plakater, klistermærker og folietryk. Virksomheden hjælper også lokale virksomheder og foreninger med blandt andet arbejdstøj, holduniformer, skilte samt folie til vinduer og biler.

Med broderi bliver der dermed endnu flere muligheder for at sætte et personligt eller professionelt præg på ønskede tekstiler.

Fra idé til færdigt resultat

Hos MULTITRYK-FYN er det ikke nødvendigt at have en færdig løsning på forhånd. Har man en idé til et logo, navn eller design, kan virksomheden hjælpe med at finde en løsning, der passer til produktet og det ønskede udtryk - kig forbi på Østre Stationsvej 7 i Middelfart for at høre nærmere.

Nøgleord
Shopping
Event Information