Gelsted Slagteren fusionerer og flytter til Skallebølle – vil skabe en endnu stærkere slagterforretning
Efter mange år i Gelsted har den traditionsrige slagterbutik valgt at fusionere med Skallebølle Slagtehus.
Som en af landets ældste slagterforretninger har Gelsted Slagteren rødder, der strækker sig helt tilbage til 1906. Men nu er en æra slut, når slagterforretningen fra i morgen den 1. februar ikke længere er at finde på Søndergade 45 i Gelsted. Derimod starter de op i Skallebølle som en del af Skallebølle Slagtehus. Det har Gelsted Slagteren her til morgen offentliggjort på deres Facebookside.
