Skip to main content
21. august 2025

God opbakning i Fjelsted – men hjemmeholdet måtte se sig slået

Der var høj stemning og hele 1900 tilskuere på plads, da Team Fjelsted onsdag aften kørte hjemmematch mod Sønderjylland Elite Speedway i SpeedwayLigaen.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Carlo Pedersen

Rigtig mange var mødt frem i Fjelsted for blandt andet at se Nicki Pedersen tilbage i sin barndomsklub ligesom Grand Prix-kører Anders Thomsen også var at finde på banen.

Små og store stjerner

I pausen blev publikum også præsenteret for næste generation af speedway-talenter – heriblandt Nicki Pedersens søn, Mikkel Pedersen. Og mange ser allerede frem til, hvad den næste generation kan bringe.

Selvom publikum bakkede stærkt op, måtte Team Fjelsted dog se sig besejret. Matchen endte 49–35 i Sønderjyllands favør.

Der var dog stadig meget at glæde sig over: Aftenen bød på spændende heats, og ingen styrt – kun en enkelt udelukkelse sidst i matchen. Samtidig blev det bemærket, at klubformand Tom Bauer måtte tiltræde som holdleder sammen med holdleder Ulrich Østergaard efter Ib meddelte først på ugen, at han var færdig som holdleder i Fjelsted.

Det blev en flot aften i Fjelsted, hvor speedway-sporten endnu engang samlede både lokale og tilrejsende fans. Fotograf Carlo Pedersen var en af tilskuerne, og han fangede blandt nedenstående momenter fra onsdagens match. Carlo Pedersen deler også løbende stemningsbilleder i gruppen Speedway-Retro.

Der var fart over feltet og god stemning, da der blev kørt speedway i SpeedwayLigaen i Fjelsted onsdag aften. Fotos: Carlo Pedersen