Jeg er meget glad for den tillid, bestyrelsen har vist mig. Golfklubben Lillebælt står et godt sted, og jeg ser frem til fortsat at bidrage til klubbens stabile udvikling og tætte medlemskontakt, siger formand Jytte Kristensen.
Klare ansvarsområder i formandskabet
Som led i konstitueringen har formandskabet truffet en klar beslutning om rollefordelingen. Vagn Orry Knudsen, der foruden posten som næstformand også er formand for sponsorudvalget og stifter af klubbens nu veletablerede erhvervsklub, får det overordnede ansvar for klubbens erhvervsrettede aktiviteter. Det omfatter blandt andet:- kontakt og samarbejde med sponsorer
- relationer til erhvervslivet
- dialog med kommunen og øvrige eksterne samarbejdspartnere
Det er en opgave, jeg ser frem til at løfte i tæt samspil med bestyrelsen, sponsorerne og klubbens samarbejdspartnere, siger Vagn Orry Knudsen.
Kontinuitet og bredt engagement
Jytte Kristensen fortsætter sit store engagement i alle klubbens aktiviteter og fungerer fortsat som en rolig og samlende hånd i klubbens udvikling – med fokus på stabil drift, medlemsdialog og sammenhængskraft i klubben. Bestyrelsen lægger vægt på kontinuitet, erfaring og fornyelse som grundlag for det kommende arbejde.Bestyrelse og suppleanter
Bestyrelsen i Golfklubben Lillebælt består efter konstitueringen af følgende medlemmer:- Jytte Kristensen, formand (genvalgt)
- Vagn Orry Knudsen, næstformand
- Vibeke Justesen (genvalg)
- Henrik Kristiansen (kasserer)
- Mie Spuur Simonsen
- Mads Hickey
- Nils Bach Laursen (fortsætter)
- Søren Rounborg, 1. suppleant
- Leif Anderson, 2. suppleant
