Denne gang er det ingen ringere end Nanna Larsen og Ivan Pedersen der stiller op med band. Datoen er lørdag den 7. november.
Vi har taget tilløb mange gange, men først nu er det lykkedes at få kalendrene til at gå op”, siger Musikansvarlig i Foreningen GUF, Jørgen Rahbek.
Karriereforløb
Nanna Larsen og Ivan Pedersen har hver for sig lange karriereforløb bag sig - begge to med hits, sejre og skuffelser, og bestemt også en hel del at fortælle om det alt sammen. Begge musikere har i deres karriereforløb kreeret og udgivet et massivt katalog af langtidsholdbare sange. Tilsammen er de skabere af mere end 1000 unikke, udgivne titler, som alle sammen peger frem imod det sted i karrieren, hvor duoen befinder sig i dag.
Kvaliteten, opnået ved mange års uddannelse, manifesterede sig tydeligt, da duoens debutalbum, Fortunate blev ugens album på DR straks efter udgivelsen i 2023, og i at singlerne fra albummet opnåede massive afspilninger på DR.
Begge singer/songwritere ejer evnen til vokalt at ”bære en melodi”, at skrive iørefaldende sange med meningsfuldt tekstligt indhold for den interesserede lytter, samt et udbygget talent for at fremlægge den gode historie, der formidler sangenes indhold og baggrund til publikum på en fængslende og ofte humoristisk måde.
Alt dette “mere“ bliver akkompagneret af de to dygtige musikere: Jimmy Guldbæk, guitarer/vokal og Mikkel Grue, guitarer/pedal steel. Bandets koncerter har medført kaskader af positive publikumsreaktioner, og det rutinerede hold forlader sjældent scenen uden stående ovationer, og et smånynnende publikum på vej hjem med en lille rest af en tåre i øjenkrogen.
Nyt musik?
Duoen udgav i efteråret 2025 deres andet album Go With Grace, og deres kreative åre løber næppe tør foreløbigt. Så hvem ved om der er ny musik lige om hjørnet?
Læs mere om denne og andre GUF koncerter på guf-strib.dk hvor du også køber billetten.
