13. november 2026

Gys, grin og brætspil: KudosGames tilbyder teambuilding i Middelfart

Hvornår har kollegaerne sidst grinet sammen uden for arbejdspladsen? Hos KudosGames i Middelfart kan virksomheder bytte mødelokalet ud med et horror-escape room, hundredvis af brætspil og hyggelige timer med kaffe og hjemmebag.

Gys, grin og brætspil: KudosGames tilbyder teambuilding i Middelfart
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: KudosGames Café

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Teambuilding behøver ikke foregå i et mødelokale med præsentationer og gruppearbejde. Hos KudosGames, kan virksomheder samle medarbejderne til en anderledes eftermiddag eller aften, hvor samarbejde, spænding og fælles oplevelser er i centrum.

En af aktiviteterne er The Butcher, et horror-escape room, hvor kollegaerne skal arbejde sammen for at løse udfordringerne og slippe ud. Her bliver både samarbejdsevner og nerver sat på prøve.

Mere end 440 brætspil og hygge i caféen

Efter de nervepirrende oplevelser kan kollegaerne fortsætte med brætspil. KudosGames har et udvalg på mere end 440 forskellige spil, og en spilguide hjælper med at finde de rette spil til gruppen.

Der er samtidig mulighed for at kombinere aktiviteterne med mad, kaffe og hjemmebagt kage i caféen, så der også bliver tid til afslapning og uformelle samtaler mellem kollegaerne.

En anderledes måde at styrke fællesskabet

Tilbuddet henvender sig blandt andet til virksomheder, der ønsker at arrangere en teamdag, et firmaarrangement eller en social aktivitet, hvor nye og erfarne medarbejdere kan lære hinanden bedre at kende.

Med placeringen tæt på Middelfart Station er KudosGames desuden let tilgængeligt for virksomheder fra både Fyn og Trekantområdet.

Virksomheder, der ønsker at høre mere om mulighederne for teambuilding, kan læse mere og sende en forespørgsel på KudosGames' hjemmeside.

Nøgleord
ErhvervFritid
Event Information