Skip to main content
15. september 2025

I samarbejde med Myfutcard har KIF Middelfart nu egne FIFA-inspirerede fodboldkort

KIF Middelfart har indgået et samarbejde med Myfutcard, der giver klubbens medlemmer mulighed for at få deres eget designede fodboldkort og tjene penge til klubben.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: MyFutCard

KIF Middelfart er nu blandt de klubber, der går nye veje for at styrke både fællesskabet og økonomien. Klubben har indgået et samarbejde med Myfutcard, der producerer specialdesignede fodboldkort inspireret af de populære FIFA-kort fra computerspillet.

Personlige fodboldkort styrker fodboldklubben socialt og økonomisk

De personlige fodboldkort viser spillerens billede, navn, klublogo, position og sjove stats. Kortene er en måde at hylde klubbens spillere, trænere og frivillige på.

Men projektet har også en økonomisk gevinst. Hver gang et medlem bestiller et kort via rabatkoden kif-fodbold, modtager klubben 20 procent af salget. Det svarer til 38-63 kr. pr. kort. Samtidig får medlemmerne selv 20 procent rabat på både deres eget kort og andre produkter i shoppen.

Ud over de personlige spillerkort kan KIF Middelfart designe særlige klubkort i egne farver og med logo, eller bruge kortene som præmier til Årets spiller, Man of the Match og lignende. Klubben får også adgang til store rabatter ved massebestillinger, f.eks. til fodboldskoler, camps eller sociale arrangementer. Derudover kan kortene bruges i tombolaer, amerikanske lotterier og andre indtjeningsaktiviteter.

Samarbejdet kræver kun en minimal indsats fra klubbens side. KIF Middelfart skal blot dele et par årlige nyheder via e-mail eller sociale medier samt gøre opmærksom på samarbejdet, mens Myfutcard står for resten herunder markedsføring og produktion.

Skal din klub også have jeres egne kort?

Hvis din klub også ønsker jeres egne special-designede FIFA-inspirerede fodboldkort, kan Myfutcard kontaktes på mail: kontakt@myfutcard.dk og telefon: 71 92 82 29.

Læs mere om mulighederne som samarbejdet giver på myfytcard.dk.