04. juli 2025

|

Pressemeddelelse

Indehaver takker af efter seks år i spidsen for EDC Middelfart

Efter seks år med sit navn på døren har indehaver af EDC Poul Erik Bech Middelfart, Kristoffer Sommers Gjettermann, valgt at søge nye udfordringer. 

Indehaver takker af efter seks år i spidsen for EDC Middelfart
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Kristoffer Sommers Gjettermann

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Kristoffer Sommers Gjettermann har netop meldt ud, at han har solgt sin andel af EDC Poul Erik Bech - Middelfart:
Det var det! Jeg har solgt mit hjertebarn og har valgt at opsige min stilling som indehaver i EDC Poul Erik Bech Middelfart, da jeg ønsker nye udfordringer, formulerer den nu tidligere indehaver det.
Siden 2019 har han stået i spidsen for butikken, som under hans ledelse har opnået betydelige resultater. Blandt højdepunkterne kan nævnes personlige priser, anerkendelser, foredragsaktiviteter og ikke mindst en førerposition på markedet i Middelfart. Med stolthed ser han tilbage på rejsen og den personlige udvikling, han har været igennem som erhvervsdrivende og menneske, og sender samtidig en tak til alle dem, der har krydset hans vej og støttet ham gennem årene:
Jeg er dybt taknemmelig for alle jer – sælgere, købere, kunder, venner, samarbejdspartnere og bekendte – som har støttet mig gennem årene. Det betyder mere, end jeg kan sige, fortæller han.
Nu venter der sommerro og familietid samt et åbent kapitel, hvor fremtiden endnu er uvis.
Event Information