Skip to main content
3. august 2023

Nordfyns Bank søger Erhvervsrådgiver

Brænder du for at rådgive erhvervskunder? Så venter der dig stor grad af frihed i dette job – med gensidig respekt som omdrejningspunkt!

Nordfyns Bank søger en sekretariatschef i Odense
Annoncørbetalt Indhold

Nordfyns Bank er en innovativ bank med alle produkter og services, som kunderne forventer.

Banken trives som et rigtig godt alternativ til storbankerne og lægger vægt på at agere med engagement, nærvær og kompetencer. Således vil du også opleve hurtige beslutninger, der træffes lokalt.

Som ansat i Nordfyns Bank har du en meget stor grad af frihed i dit arbejde og fleksible arbejdsforhold, der tilgodeser balancen mellem privat- og arbejdsliv. Du kan læse mere om Nordfyns Bank på www.nordfynsbank.dk

Brænder du for at rådgive erhvervskunder? Så venter der dig stor grad af frihed i dit arbejde – med gensidig respekt som omdrejningspunkt!

Som erhvervsrådgiver i Nordfyns Bank kan du forvente en dynamisk arbejdsplads med gode kolleger, der sætter en ære i at rådgive kunderne. Omgangstonen er uformel og der er rigtig god energi på hele holdet, som elsker at spille hinanden gode. Erhvervscenter Odense beskæftiger otte medarbejdere og er beliggende i Skibhus filialen, hvor der er meget gode rammer og faciliteter. Du vil få en portefølje af erhvervskunder fra start og samtidig have plads til at tage imod de nye kunder. Du får dermed i høj grad mulighed for at sætte dit præg på jobbet.

Bankens hovedkontor ligger på Dannebrogsgade i Odense, og her finder du blandt andet bankens centrale produktionsenhed, som hjælper filialerne med produktion af finansielle dokumenter, tinglysning m.v. På hovedkontoret finder du også bankens specialister på bolig, investering og pension, og de deltager i kundemøder, når der er behov for det.

Hvad forventer vi af dig?

Der lægges stor vægt på din personlighed, hvor begreber som åbenhed, humor, løsningsorienteret, og i særdeleshed dine evner til at være en god holdspiller er afgørende. Du har en stærk og positiv profil med gode menneskelige kompetencer og egenskaber. Du er løsningsorienteret og evner også at se alternative løsninger. Du har gode formidlingsevner og er forhandlingsvant både i relation til kundemøder og i relation til den interne formidling til dine kolleger i afdelingen. Du ser det som en helt naturlig del af jobbet at deltage i relevante netværks- og kundearrangementer.

Du har i dag et job som erhvervsrådgiver – eller et tilsvarende job. Du har en teoretisk ballast, der er relevant for jobbet og har et højt drive og er fortrolig med kreditgivning.

Ønsker du at høre mere, så kontakt Bodil Brodal, BRODAL Search & Selection på 30 92 71 23. Du er også velkommen til at kontakte filialdirektør Torben Lervad Andersen på tlf. 59 48 95 02 eller erhvervskundechef Lars Kjærsgaard på tlf. 59 48 95 01. Din ansøgning og dit cv sendes til: brodal@brodalsearch.dk. Din henvendelse behandles strengt fortroligt.

9. marts 2023

Middelfart Sparekasse søger en erhvervsrådgiver til Odense

Middelfart Sparekasse har brug for din hjælp til at rådgive erhvervskunder og arbejde aktivt med at få nye til. Skal det være dig?

Middelfart Sparekasse søger Kommunikationskonsulent

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Middelfart Sparekasse er på udkig efter endnu en skarp og imødekommende erhvervsrådgiver til deres team i Odense. Læs stillingsopslaget her:

Tilgængelighed, hurtige svar og en rådgiver, der kender kunden og virksomheden. Det er nogle af de ord, som vi ønsker, at erhvervskunderne i Middelfart Spareaksse sætter på os, når de taler om deres samarbejde med Sparekassen og den personlige rådgiver.

Hvis du kan leve op til det, så har vi et ledigt skrivebord til dig i vores afdeling i Odense.

Vi kom til Odense i 2011 og har siden opbygget en velfungerende afdeling, hvor vi rådgiver mange privat- og erhvervskunder. Du bliver kollega nr. 20 i afdelingen.

Vi har brug for din hjælp til at rådgive nogle af vores eksisterende kunder, men du har også mulighed for at arbejde aktivt med at tiltrække nye kunder til afdelingen.

Som vores nye erhvervsrådgiver i Middelfart skal du:

  • overtage en portefølje af bestående kunder
  • arbejde opsøgende over for potentielle erhvervskunder
  • være holdspiller i et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

Du overtager en fokuseret portefølje af erhvervskunder i SMV-segmentet. Du mener – ligesom os – at rådgivning handler om andet end produkter og rentesatser. Branchekendskab, gode relationer og ærlig dialog er også en del af den pakke, vi tilbyder vores kunder.

Vi tør godt sige, at Middelfart Sparekasse er en særdeles god arbejdsplads. Ud over et stærkt fællesskab både i afdelingen og på tværs af hele Sparekassen, så viser vi dig stor tillid som medarbejder. Du får ingen personlige salgsmål og ingen krav om et vist antal kundemøder pr. uge. Vi forventer, at du formår at udnytte de frie rammer til at levere professionel og kvalificeret rådgivning, der munder ud i forretninger, der er til glæde for både kunderne og Sparekassen.

For at lykkes i jobbet skal du:

  • have et godt netværk i Odense – eller evnerne til at opbygge det
  • sætte dig ind i dine kunders behov og ønsker og bruge det som udgangspunkt i din rådgivning
  • kunne samarbejde bredt med både dine kolleger i afdelingen og vores specialister inden for blandt andet investering og pension

Hvis du har lyst til et spændende job i en sparekasse i udvikling, så send os din ansøgning. Ansøgningsfristen er 26. marts 2023. Vi anbefaler, at du søger jobbet hurtigst muligt, for vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør i Odense Thomas Bo Jørgensen på tlf. 27 90 05 36 eller HR-direktør Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.

Hov. Glemte vi helt at fortælle, at vi har det bedste image blandt medarbejdere i finanssektoren – for fjerde år i træk? Vi glæder os til at byde dig velkommen, så du kan mærke, hvorfor.

Afdelingsdirektør i Odense Thomas Bo Jørgensen
Tlf. 27 90 05 36

HR-direktør Helle Lund Gregersen
Tlf. 27 90 05 47.

Søg stillingen ved at sende dit CV og din ansøgning her

Dalumvej 54B
5250 Odense SV

FIND MIDDELFART SPAREKASSE PÅ FACEBOOK