Skip to main content
2. maj 2024

Middelfart Sparekasse søger en kreditrådgiver til erhverv

Kan du dit kredithåndværk, og kommunikerer du klart? Så er det nu, du har chancen som kreditrådgiver til erhverv hos Middelfart Sparekasse.

Middelfart Sparekasse søger Kommunikationskonsulent

Kan du dit kredithåndværk, kan du samarbejde, kan du kommunikere klart og inddragende – og har du lyst til at arbejde på den mest attraktive arbejdsplads blandet landets pengeinstitutter? Så er det nu, du har chancen.

Middelfart Sparekasse søger nemlig en kollega til kreditafdelingen på hovedsædet i Middelfart. Her venter 11 kolleger i kreditafdelingen og ca. 115 kolleger i hele huset på dig.

I kreditafdelingen bliver du en af et team på tre kolleger, som bevilger Sparekassens største erhvervsengagementer. Forudsætningen er, at du er knivskarp til kreditarbejdet med erhvervskunder. Sparekassens typiske erhvervskunde er en ejerledet SMV, så det er i det segment – på tværs af brancher – at du vil se flest sager.

Du kan se frem til en hverdag, hvor du løbende er i dialog med deres erhvervsrådgivere. Et af deres adelsmærker er, at de er hurtige, når det kræves, så du skal kunne trives i en hverdag, hvor du nogle gange må sadle om. Hurtig behandling i kreditafdelingen er en forudsætning for, at kunderne kan få de hurtige svar, de efterspørger.

For at lykkes i jobbet skal du:

  • Have solid erfaring i kreditarbejde med erhvervskunder. Har du erfaring fra en kreditafdeling, er det en fordel, men ikke et krav
  • Bidrage til hurtige og effektive kreditbeslutninger
  • Bidrage til håndteringen af udfordrede erhvervsengagementer, herunder sikre opfølgning og efterlevelse af de lagte strategier inkl. tabsberegninger
  • Være god til at kommunikere, så du får en konstruktiv dialog med de mange forskellige kolleger, du kommer til at samarbejde med.

I Middelfart Sparekasse arbejder de efter levereglen “Til fælles bedste”. Levereglen rummer et hensyn til både kunderne og Sparekassen, og det er i høj grad udgangspunktet for arbejdet i kreditafdelingen. Til fælles bedste er også et udtryk for, at de gør tingene i fællesskab. Du kan derfor forvente opbakning og hjælp fra kollegerne, når du har behov for det.

Hvis du er fristet af et job, hvor du kommer til at se ind i Sparekassens største engagementer, så kan du sende en ansøgning her. Sidste frist er 13. maj, men søg gerne hurtigst muligt, da de løbende kalder kandidater til samtale.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte kreditdirektør Henrik Jeppesen på 61940590 eller HR-direktør Helle Lund Gregersen på 27900547

10. juli 2023

Middelfart Sparekasse søger Kommunikationskonsulent

Middelfart Sparekasse søger en kommunikationskonsulent, der kan formidle den gode historie via det skrevne ord. Er det dig, de søger?

Annoncørbetalt Indhold

Det vrimler med gode historier i Middelfart Sparekasse. Vi går på gulvtæpper lavet af gamle fiskenet, vi uddeler årligt en af landets største priser til en bæredygtig iværksætter, vi har det bedste image blandt medarbejdere i finanssektoren*, vi går med i kampen mod ensomhed, og vi…

Ja, listen er lang, og vi har brug for dig til at hjælpe med at få fortællingerne ud over rampen. Det kan være i form af pressemeddelelser, nyheder på hjemmesiden, information i nyhedsbreve, opslag på Facebook eller LinkedIn eller via en sjette eller syvende kanal. Vi leder efter dig, der kan formidle – primært via det skrevne ord, da vi har en dygtig kollega til at sørge for video og fotos, men kan du lave en mobilvideo i god kvalitet, skader det ikke.

Dit fokus i jobbet vil være ekstern kommunikation, men forvent også at spille en rolle på de interne linjer, hvor vi gennem god intern kommunikation kan styrke det i forvejen gode sammenhold på tværs af næsten 400 kolleger på 14 adresser.

Du får din daglige gang i hovedsædet i Middelfart, hvor du bliver en del af Sparekassens ledelsessekretariat. Vi sørger for bestyrelsesbetjening, jura, klagebehandling, intern og ekstern kommunikation samt driver Sparekassens bæredygtighedsarbejde.

Din baggrund

Du er en dygtig formidler, og du er dygtig til at se den gode historie i hverdagen og gøre den relevant og vedkommende, enten for kollegerne eller for omverdenen. Du kommer til at fortælle om mange forskellige emner, og du kan godt regne med, at fortællinger om vores bæredygtighedsarbejde bliver en stor del af din hverdag.

Du er formentlig uddannet journalist eller cand.comm., og du har nogle års erfaring med skriftlig kommunikation. Og du kan dokumentere, at du har erfaring med formidling, der kan ramme både hjernen og hjertet.

Du formår med din nysgerrighed og interesse for dine omgivelser at danne relationer både med kolleger og eksterne interessenter. Kendskab til finanssektoren er ikke en forudsætning – vi er mange, der gerne hjælper dig med at lære den del.

Hvis du har lyst til at bidrage til at gøre fortællingen om Middelfart Sparekasse endnu stærkere, så tøv ikke med at søge jobbet. Ansøgningsfristen er mandag 21. august, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte kommunikationsdirektør Bjarne Jacobsen på tlf. 27 90 06 64 eller HR-direktør Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.

Søg stillingen her

Havnegade 21
5500 Middelfart

10. maj 2023

BEST OF Online.dk søger marketingspraktikant til efteråret 2023

Er du på udkig efter en praktik i forbindelse med dit studie? Og vil du gerne blive en del af et  spændende mediebureau, hvor du får mulighed for at lære en masse om Facebook annoncering og marketing? Så er det dig, vi mangler.

BEST OF Online.dk søger marketingspraktikant til efteråret 2023

Hos BEST OF Online.dk er vi specialiserede i online marketing i form af SEO, Facebook, Instagram, LinkedIn, kommunikation og hjemmesidedesign. Vi laver gennemførte online løsninger til kunder i hele landet.

I den forbindelse søger vi en praktikant, der er klar til at prøve kræfter med marketing og sociale medier, og som vil arbejde med Facebook annoncering. Så hvis du er interesseret i kunderejser, målgrupper, kampagner, sociale medier og online markedsføring, kan du her komme til at lære en masse og kombinere praktisk erfaring med en stejl læringskurve.

Din uddannelsesmæssige baggrund har ikke den store betydning, men det er er stort plus

…hvis du er dygtig til at stave

…hvis du er interesseret i tekstforfatning, marketing eller sociale medier

…hvis du er lærenem og har et stort drive

Om os:

Vi har kontor i et nyt iværksætterhus i Middelfart, som ligger et stenkast fra banegården. Her vil du få dygtige kollegaer med erfaring inden for kommunikation, medieproduktion, grafisk design, hjemmesideudvikling og salg. Der vil være rig mulighed for sparring og samarbejde.

Du vil komme til at arbejde med:
  • Content marketing
  • Facebook annoncering for et meget bredt udvalg af kunder
  • Udvælgelse af de rigtige formater til den enkelte kampagne
  • Tekstforfatning
  • Kommunikation på sociale medier
  • Billedredigering

Vi forventer ikke, at du kan alle tingene, inden du starter, men vi regner med, at du har lyst til at dygtiggøre dig. Ligeledes forventer vi, at du har mod på at bruge din kreativitet og føre dine egne ideer ud i livet. Du er ikke kommet for at lave kaffe – vi har nemlig en god kaffeautomat, og vi vil meget hellere, at du bruger din tid her på at udvikle dig, lære og få en masse brugbar erfaring.

Vi kan tilbyde:

Ud over et udviklende praktikforløb med gode kolleger og rig mulighed for at få praktisk erfaring, får du også en meget fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for en plads på vores kontor i Middelfart, men også mulighed for hjemmearbejdsdage.

Praktikforløbet strækker sig typisk over 3-5 måneder, men med den rette kandidat, er vi fleksible.

Praktikken er ulønnet og skal være en del af dit uddannelsesforløb. Derfor er vi fleksible i forhold til start- og slutdato. Vi har forståelse for, at du muligvis skal have tid til at følge nogle fag på studiet ved siden af, hvorfor arbejdsugen og timer planlægges i fællesskab med dig.

Ansøgning og kontakt:

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

Lyder praktikken som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til Isabella Fuglsang på mail irj@bestofonline.dk. Har du nogle spørgsmål til praktiken, kan Isabella også kontaktes på 53 86 09 66.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kommunikationsansvarlig Isabella Fuglsang

Tlf.: 53 86 09 66

Send ansøgning og CV til Isabella Fuglsang på
mail: irj@bestofonline.dk
Eller kontakt hende på tlf. 53 86 09 66

Vi holder til hos The Platform på:
Jernbanegade 57
5500 Middelfart

20. september 2022

Lillebælt Sport og Kultur søger studentermedhjælper til marketing

Lillebælt Sport og Kultur i Middelfart søger en dygtig studerende, der kan varetage marketingfunktionen i vores afdelinger. Efter en introduktion til vores brand og forskellige forretningsområder – idræt, svømmehal, fitness, bowling, fest, kurser, events – får du hands-on erfaring med en bred palette af marketing- og kommunikationsopgaver. Du vil både stå for at markedsføre events […]

Lillebælt Sport og Kultur

Lillebælt Sport og Kultur i Middelfart søger en dygtig studerende, der kan varetage marketingfunktionen i vores afdelinger.

Efter en introduktion til vores brand og forskellige forretningsområder – idræt, svømmehal, fitness, bowling, fest, kurser, events – får du hands-on erfaring med en bred palette af marketing- og kommunikationsopgaver. Du vil både stå for at markedsføre events og services på et strategisk og kampagnebaseret niveau samt at formidle små hverdagshistorier fra vores faciliteter, der er med til at fortælle den gode historie om organisationen.

Som studentermedhjælper vil du bl.a. arbejde med:

  • Markedsføring af vores forretningsområder samt events på tværs af online og offline kontaktpunkter
  • Vedligeholdelse af online kontaktpunkter (hjemmeside, sociale medier, Google My Business profiler mv.)
  • Intern og ekstern kommunikation
  • Udarbejdelse af grafisk materiale (annoncer, plakater, bannere, flyers samt billed- og videomateriale) i tråd med vores visuelle profil
  • Løse ad hoc opgaver på kontoret

Om dig:

  • Du læser fx marketing, branding eller kommunikation og har mindst ét år tilbage af din uddannelse
  • Du trives med at arbejde med mange forskellige typer opgaver
  • Du brænder for kommunikation og storytelling

Som person er du pålidelig og imødekommende og du møder vores kunder og dine kolleger med et smil. Du er ansvarsbevidst og arbejder motiveret – både i samspil med andre samt selvstændigt.

Ansøgning:
Vi kan tilbyde dig et fleksibelt og studierelevant arbejde på omkring 15 timer pr. uge, hvor dine arbejdstider tilpasses efter din undervisning. Der er også mulighed for at arbejde hjemmefra af og til.
Du bliver en del af en uformel og motiveret arbejdskultur, hvor der er højt til loftet og hvor alle kan snakke med alle på tværs af afdelinger og arbejdsopgaver.

Upload din ansøgning og CV til direktør John Jessen på JJE@LSOK.DK eller gennem systemet. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til Laura og Emma på MARKETING@LSOK.DK  

Vi glæder os til at læse din ansøgning! Du kan også ringe til os på 64 41 29 66. 

MARKETING@LSOK.DK

eller tlf. (+45) 64 41 29 66. 

Send ansøgning til John Jessen

på JJE@LSOK.DK

Færøvej 74-76

​5500 Middelfart

FIND LILLEBÆLT SPORT OG KULTUR PÅ FACEBOOK