Skip to main content
18. oktober 2023

Middelfart Sparekasse søger en IT-supporterelev

Er du skarp til IT? Og vil du være med til at hjælpe 400 kolleger med deres IT-teknik? Så er Middelfart Sparekasse på udkig efter dig. Læs deres stillingsopslag her.

Vi er på udkig efter Danmarks bedste IT-supporterelev til en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Som IT-supporterelev i Middelfart Sparekasse bliver du en del af en IT-afdeling med 15 kolleger.

Vi servicerer 400 kolleger i afdelinger fra Aarhus over Esbjerg til Svendborg og København, og de skal opleve hurtig og effektiv service, når de henvender sig.

Du bliver en af tre kolleger i IT-teknik, som står for support, drift, udvikling og indkøb af vores IT-teknik.

Dit arbejde spænder vidt – og ikke to dage er ens. Du kommer til at arbejde med kritisk infrastruktur i en virksomhed, hvor tempoet ofte er højt.

For at lykkes som IT-supporterelev skal du være:
  • Serviceminded
  • God til at kommunikere
  • Klar til at udforske nye områder og problemstillinger
  • I stand til at holde mange bolde i luften og prioritere disse
  • Struktureret og have ordenssans
Vi forventer, at du er:
  • Teknisk dygtig og nysgerrig
  • Analytisk og evner at danne dig et overblik over en problemstilling
  • I stand til at arbejde med programmering/scripting – i et vist omfang
  • Mobil – har kørekort og gerne egen bil

Vi ønsker, at IT-supporteleven starter primo januar 2024.

Vil du arbejde med IT i et fagligt stærkt miljø – så søg stillingen med det samme. Ansøgning senest 10. november 2023

Spørgsmål til jobbet kan du stille til IT-chef Jacob Helding Lindkvist på tlf. 30 90 75 58 eller HR-konsulent Michael Hedemann på tlf. 61 94 06 00.

10. oktober 2023

Bolighuset Werenberg søger en sengeekspert

De har travlt hos Bolighuset Werenberg, og de søger derfor en kompetent sengekonsulent.

Bolighuset Werenberg søger møbelsælger

Trives du i en hverdag med stor kundekontakt og alsidige arbejdsopgaver? Kan du beskrive dig selv som imødekommende, selvstændig, ansvarsfuld og kollegial? Så er det måske dig, Bolighuset Werenberg står og mangler.

Hvem er de?

Hvis du ikke allerede kender bolighuset, kan de fortælle, at Bolighuset Werenberg er en familievirksomhed gennem flere generationer. Der i dag har et 11.000 m2 stort showroom og en velbesøgt webshop.

Du vil træde ind i en virksomhed med ca. 60 passionerede kollegaer i alle aldre, hvor holdånden er værdsat.

Dine arbejdstider…
… Vil følge butikkens åbningstider, som er: mandag: lukket, tirsdag-fredag: kl. 09-17.30, og lørdag: kl. 10-15. Derudover vil der være søndagsåbent 12 gange i vinterhalvåret.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
    • Rådgivning i og salg af møbler
    • Reklamationshåndtering
    • Kontakt til samarbejdspartnere
    • Ordreoprettelse
    • Samling af møbler
    • Optimering af butikken
De tilbyder:

En fuldtidsstilling hvor du indgår i et tæt team bestående af 3 sælgere, som hver især besidder høj faglig viden inden for forskellige områder. Fællesmålet er at sælge, rådgive og inspirere deres kunder på bedste vis. De arbejder med frihed under ansvar, og du vil opleve, at der er højt til loftet og en uformel kultur.

Du vil både komme til at arbejde i deres Hästens Store i Odense samt deres bolighus i Brenderup.

Om dig:

De forestiller sig, at du har en relevant baggrund og en løsningsorienteret tilgang. Du skal gerne have flair for kundehåndtering og være hjælpsom. De ser gerne, at du har teknisk forståelse, så du let kan arbejde i deres ordresystem (Visma). Det er en fordel, hvis du trives i et summende miljø med en åben og direkte kommunikation og bidrager med positiv energi.

SØG JOBBET HER

Middelfart Sparekasse søger erhvervsrådgiver

Hos Middelfart Sparekasse er de på udkig efter en ny erhvervsrådgiver, der skal være med til at understøtte det lokale erhvervsliv. Er det dig? Så læs stillingsopslaget herunder.

Tilgængelighed, hurtige svar og en rådgiver, der kender kunden og virksomheden. Det er nogle af de ord, som vi ønsker, at erhvervskunderne i Middelfart Sparekasse sætter på os, når de taler om deres samarbejde med Sparekassen og den personlige rådgiver.

Hvis du kan leve op til det, så har vi et ledigt skrivebord til dig i vores afdeling i Middelfart.

Lidt friskt sagt har vi haft en erhvervsafdeling i Middelfart siden 1853, for vi har lånt penge ud til det lokale erhvervsliv lige siden første åbningsdag. Vi har derfor en stærk og sund forretning i Middelfart, men vi tror på, at der er endnu flere virksomheder i Middelfart og omegn, som kan bruge os som sparringspartner.

Det eneste vi mangler, er dig. Erhvervsrådgiveren med et stærkt netværk, solid faglighed og lyst til at arbejde på den mest attraktive arbejdsplads i finanssektoren*.

Som vores nye erhvervsrådgiver i Middelfart skal du:
  • overtage en portefølje af bestående kunder
  • arbejde opsøgende over for potentielle erhvervskunder
  • være holdspiller i et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

Vi tør godt sige, at Middelfart Sparekasse er en særdeles god arbejdsplads. Ud over et stærkt fællesskab både i afdelingen og på tværs af hele Sparekassen, så viser vi dig stor tillid som medarbejder. Du får ingen personlige salgsmål og ingen krav om et vist antal kundemøder pr. uge. Vi forventer, at du formår at udnytte de frie rammer til at levere professionel og kvalificeret rådgivning, der munder ud i forretninger, der er til glæde for både kunderne og Sparekassen.

Hvis du har lyst til et spændende job i en sparekasse i udvikling, så send os din ansøgning. Ansøgningsfristen er 15. oktober 2023. Vi anbefaler, at du søger jobbet hurtigst muligt, for vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør i Middelfart erhverv, Mark Friis Jensen på tlf. 48 80 78 34 eller HR-direktør Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.

*Ifølge undersøgelsen “Medarbejderimage 2022” foretaget af Finanswatch og Wilke og baseret på besvarelser fra over 2.000 medarbejdere i finanssektoren.

24. september 2023

Dygtig revisor søges til BDO Middelfart

Vil du være en del af en virksomhed, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme, og holder du af at skabe udvikling, hvor tal er omdrejningspunktet? Så inviterer vi dig til at læse videre.

BDO Middelfart
Annoncørbetalt Indhold

Hos BDO i Middelfart løser de opgaver for en bred kundekreds af primært små og mellemstore virksomheder, men de hjælper også store virksomheder med at realisere deres drømme. På kontoret i Middelfart har de en stor kundeportefølje fra Grønland, der udgør 20 procent af deres samlede opgaver. Du vil kun blive tilknyttet deres grønlandske kunder, hvis du har et ønske herom. De hjælper hinanden med at levere den bedste løsning og rådgivning for deres kunder – en rådgivning der gør en forskel. Det betyder også, at de leder efter en kollega, der evner at sætte sig ind i deres kunders situation og menneskene bag.

De er et meget dynamisk og kvalitetsbevidst team, der har en uformel omgangstone. Hvis du, ligesom dem, ønsker at gøre en forskel og hjælpe BDOs kunder til at lykkes med deres drømme, så er du helt sikkert deres nye kollega.

Jobbet

Din faglighed skal naturligvis være i orden, og du er dygtig til at udføre rådgivningsopgaver og udvidet gennemgang samt udarbejde regnskaber inden for mange forskellige brancher. De ser det som en fordel, hvis du også har erfaring med revision af store virksomheder, men de ser det ikke som et krav. Hvis du også har viljen og ambitionerne, så har de værktøjerne og lysten til at udvikle dig og gøre dig bedre.

Du vil fungere som ledende revisor og kundens daglige kontaktperson, som du både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger vil servicere med værdiskabende rådgivning inden for revision og regnskab. Foruden sparring fra dine dygtige kolleger er det også muligt at søge assistance hos en af BDO’s specialafdelinger.

De møder deres kunder i øjenhøjde, og derfor er det vigtigt, at du trives med de faglige udfordringer, der går hånd i hånd med en tæt kundekontakt. De hjælper desuden deres kunder med at navigere mod det, der skaber størst værdi for dem og deres virksomhed, og det stiller krav om engagement og stor ansvarlighed i jobbet.

Primære opgaver
  • Fungere som ledende revisor og kundens daglige kontaktperson
  • God rådgivning og assistance inden for skat, moms og regnskab med kunden i fokus
  • Udarbejdelse af årsrapporter og skattebilag
  • Revisionsopgaver og –erklæringer, herunder være en del af teamet på løsning af større opgaver
Faglige kompetencer
  • De forestiller sig, at du har minimum 3 -8 års erfaring med revision/regnskab/skat
  • For at du kan sætte dig godt ind i kundens udfordringer, ser de gerne, at du har en HD-R, cand.merc.aud. eller anden relevant uddannelse og naturligvis er interesseret i at lære
  • Du har et digitalt mindset, som hjælper dig, når du skal hjælpe kunderne med deres drømme og fremtidsplaner
Personlige kompetencer
  • Er god til at kommunikere og skabe relationer
  • Har lysten til at lære fra sig til dine kollegaer, så de sikrer et dynamisk læringsmiljø
  • Kender værdien af at være en god kollega og at indgå i et team
  • Er proaktiv og tager initiativ til glæde for kunder og kolleger
  • Er fagligt nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve ny viden og nye kompetencer
  • Tænker i udvikling for både kunden og BDO
  • Arbejder struktureret og analytisk, og overholder deadlines
BDO tilbyder

I BDO er det deres fornemmeste opgave at understøtte dine drømme. De er nysgerrige på, hvad der motiverer dig, og de arbejder målrettet med at involvere dig som medarbejder og skabe et dagligt arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og respekt. Du bliver derfor del af en organisation, hvor medarbejderengagement har høj prioritet.

De kan og vil være de bedste til det, de laver, og derfor har de høje forventninger til dig. Du har ambitioner om at være en god kollega, og du har en lyst til at udvikle dig sammen med BDO. De står ved, at de gerne vil udvikle dig, og derfor har de udviklet ”BDO Academy”. Hos BDO oplever du gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur.

BDO er til stede i hele landet. Mere end 1.400 kolleger fordelt på 31 kontorer. De er mennesker, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme. Der er en udbredt forståelse for, at mennesker er forskellige steder i livet, og det afspejler sig i deres kultur.

Send din ansøgning allerede i dag

Nu har BDO fortalt dig lidt om, hvorfor du skal vælge dem, og nu vil de meget gerne høre mere om dig. Fortæl dem, hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af deres kontor.

De indkalder til samtaler løbende, og håber på, at den rigtige, nye kollega kan tiltræde hurtigst muligt.

Hør mere om stillingen, kontakt Claus Urhøj 41961748 eller Ann Riis Strini 22127677. De ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor du har lyst til at blive en del af BDO.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning hurtigst muligt. De indkalder løbende til samtaler, indtil de har fundet deres nye kollega.

Læs mere om på www.bdo.dk

SØG JOBBET HER.

22. september 2023

Middelfart Sparekasse søger privatrådgiver

Kunderne i Middelfart Sparekasser er godt vant. Dygtige, tilgængelige rådgivere med frihed til at udføre deres job er en afgørende del af forklaringen på, hvorfor Sparekassen både blandt kunderne og de ansatte i finanssektoren har det bedste image.

Annoncørbetalt Indhold

Hvis du kan se dig selv på en arbejdsplads, hvor høj arbejdsglæde og høj kundetilfredshed er hinandens forudsætninger, så har Middefart Sparekasse en ledig plads i deres privatafdeling i hovedsædet i Middelfart.

Din primære opgave at overtage en bestående portefølje af privatkunder, men der er plads til, at du også kan tiltrække nye kunder.

Som deres nye privatkunderådgiver i Middelfart skal du:
    • overtage en portefølje af privatkunder
    • arbejde for at tiltrække nye kunder til afdelingen
    • kunne samarbejde – både med kollegerne i afdelingen og med vores specialister inden for bolig, pension og investering samt kollegerne i vores fælles produktionsenhed.

I Middelfart Sparekasse arbejder de ud fra levereglen “Til fælles bedste”. De når deres mål i fællesskab, så du kommer til en arbejdsplads uden individuelle salgsmål, men med høj grad af frihed i hverdagen. De forventer, at du via en stærk forretningssans forstår at omsætte den frihed til forretninger, der er til gavn for både kunden og Sparekassen.

I Middelfart Privat er de 25 kolleger inkl. dig, og de er en del af Sparekassens hovedsæde med ca. 125 kolleger. Du bliver en del af en afdeling, hvor man brænder for at servicere og rådgive de næsten 15.000 kunder.

Du bliver en del af en sparekasse med samlet set ca. 400 kolleger og 100.000 kunder. De vil fastholde deres position som den mest attraktive arbejdsplads i finanssektoren, så du kommer til en arbejdsplads, hvor de bruger både tid og penge på både faglig og personlig udvikling.

Hvis du har lyst til et inspirerende job på en af landets bedste arbejdspladser, så send dem din ansøgning. Ansøgningsfristen er 12. oktober 2023, men søg gerne så hurtigt som muligt. De indkalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når de har fundet den rigtige.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Louise Snitkjer på tlf. 30 90 76 32 eller HR-konsulent Michael Hedemann på tlf. 61 94 06 00.

SØG JOBBET HER.