Skip to main content
19. oktober 2023

Netværksfacilitator søges til afholdelse af netværksmøder på Fyn og i Trekantområdet

Brænder du for at netværke, og kan du se dig selv i rollen som netværksfacilitator for lokale erhvervsnetværk på Fyn og i Trekantområdet? Så hører vi meget gerne fra dig!

LokalGruppen søger sælgere

Hos LokalGruppen har vi startet et landsdækkende lokalmedie kaldet LokalNyt. Her markedsfører vi lokale virksomheder, men også de virksomheder, der er en del af LokalVækst, som er vores nye erhvervsnetværk.

På nuværende tidspunkt har vi eksisterende erhvervsnetværk i Odense, Middelfart, Kerteminde og Assens. Og vi starter op i Svendborg og Trekantområdet inden for den nærmeste fremtid. Vi er derfor på udkig efter en, der kan stå i spidsen som netværksfacilitator for vores eksisterende og vores kommende erhvervsnetværk på Fyn og i Trekantområdet.

Om dig:

Vi er på udkig efter en kollega, der er glad for at være på, og som med sit smittende gode humør formår at udvikle og styrke vores erhvervsnetværk gennem oplæg og netværksøvelser. Det er desuden et stort plus, hvis du også har et stort netværk.

Vi er på udkig efter en facilitator, der har erfaring med at stå foran store forsamlinger, og som er vant til at afholde fx events, møder eller netværk.

Hos LokalVækst er der plads til alle brancher, og du skal være klar til at afholde netværksmøder hos store og små virksomheder, da vores kunder som udgangspunkt ligger lokaler til de forskellige netværksmøder. I hvert erhvervsnetværk mødes vi 10-12 gange om året, hvor vi lærer mere om den specifikke virksomhed, som er vært, men foruden virksomhedernes oplæg, skal du facilitere netværksøvelser og stå for introduktionsrunden af nye og nuværende netværksmedlemmer.

Hos os er det relationerne, der er i fokus, og du skal derfor sørge for, at alle netværksmedlemmer kommer hjem med endnu stærkere relationer til de andre netværksmedlemmer, end da de kom. Vi tror nemlig på, at virksomhederne styrkes og inspirerer hinanden gennem sparring og kendskab. Det skal således også være dit ønske at udvikle netværkets virksomheder og skabe merværdi for dem.

Om os:

Vores virksomhed er placeret centralt i Middelfart hos The Platform, hvor du vil få dygtige kollegaer med erfaring inden for kommunikation, medieproduktion, grafisk design, hjemmesideudvikling og salg. Her vil der være rig mulighed for sparring og samarbejde.

Din geografiske placering er underordnet, da der vil være en del kørsel til de forskellige netværksmøder. Vi ser dog gerne, at du har et stort netværk og kendskab til virksomheder, foreninger og lignede på Fyn og i Trekantområdet, hvor dit primære arbejde vil finde sted.

Vi kan tilbyde:

Ud over et udfordrende job som netværksfacilitator, får du også en meget fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for en plads på vores kontor i Middelfart, men der er også mulighed for hjemmearbejde, når du ikke er ude at facilitere netværksmøder. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men stillingen tilpasses efter den rette kandidat.

Ansøgning og kontakt:

Lyder jobbet som noget for dig? Så send en mail til os på job@lokal-gruppen.dk. Har du nogle spørgsmål til jobbet, kan Isabella Fuglsang kontaktes på tlf. 53 86 09 66. Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning samt CV.

LokalGruppen søger phonere/telefonsælgere

Er du den fødte sælger og klar på at vise dit værd? Som telefonsælger hos LokalGruppen, hvor vi beskæftiger os med nyhedsmediet LokalNyt og erhvervsnetværket LokalVækst, vil du få til opgave at skulle åbne dørene til nye kunder i hele landet.

LokalGruppen søger sælgere

Vi er på udkig efter en, der går forrest, når salget skal i hus, og som ofte kender sine kundernes behov, før de selv gør det.

Om jobbet:

• Du vil blive ansvarlig for at sikre salg af vores abonnements- og annonceringsløsninger hos LokalNyt via opsøgende telefonsalg hos små og store virksomheder i hele landet.
• Vi aftaler i fællesskab konkrete målsætninger, og så er det op til dig, igennem en struktureret tilgang til telefonsalg – at nå vores mål.
• Du får naturligvis den nødvendige introduktion til LokalNyt og vores forskellige løsninger, som du vil ringe ud med.

Vores forventninger til dig:

Du kan med din udadvendte og positive indstilling tale med både små og store erhvervsdrivende og udbrede kendskabet til vores nye lokalmedie LokalNyt, hvor lokal markedsføring kan fås til så lavt et beløb (200 kr/md), at det er meget svært for de fleste virksomheder at sige nej.

Der er altså tale om et ukompliceret salg, hvor kunden får mere værdi, end det de betaler for. Samtidig fokuserer vi også på kundens behov, så vi ikke oversælger. Med din nysgerrighed og indsigt kan du tydeliggøre over for potentielle kunder, hvordan vores billige lokale løsninger kan styrke netop deres virksomhed.

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du har erfaring med telemarketing. Det har dog ikke den store betydning, hvor mange års erfaring, du har i bagagen, det vigtigste er, at du brænder for at spille en aktiv rolle i at udbrede kendskabet til LokalNyt og sikre salg af vores løsninger.

Om os:

Vores virksomhed er placeret centralt i Middelfart hos The Platform, hvor du vil få dygtige kollegaer med erfaring inden for kommunikation, medieproduktion, grafisk design, hjemmesideudvikling og salg. Her vil der være rig mulighed for sparring og samarbejde.

Din geografiske placering er ikke så væsentlig, da du vil arbejde med kunder i hele landet. Vi ser dog gerne, at du har et stærkt netværk, enten der hvor du kommer fra, eller der hvor du tidligere har arbejdet.

Vi kan tilbyde:

Ud over et udviklende salgsjob med gode kolleger og en fast løn med mulighed for provision, får du også en meget fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for en plads på vores kontor i Middelfart, men også mulighed for hjemmearbejde. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men stillingen tilpasses efter den rette kandidat.

Ansøgning og kontakt:

Lyder jobbet som noget for dig? Så send en mail til os på job@lokal-gruppen.dk. Har du nogle spørgsmål til jobbet, kan Isabella Fuglsang kontaktes på tlf. 53 86 09 66.

Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning samt CV.

16. maj 2023

LokalGruppen søger sælgere

Er du den fødte sælger og klar på at vise dit værd? Så kan det være, at jobbet, som sælger hos LokalGruppen, er noget for dig.

LokalGruppen søger sælgere

Er du den fødte sælger og klar på at vise dit værd? Som sælger hos LokalGruppen, der dækker over vores nystartede virksomheder LokalNyt og LokalVækst, vil du få ansvaret for at styrke relationen til vores nuværende kunder, men du vil især skulle åbne dørene til nye kunder.

Vi er på udkig efter en sælger, der opbygger og udvider vores relationer og netværk i hele Danmark. En sælger, der kender sine kunder så godt, at du nærmest kender deres behov, før de selv gør.

Om jobbet:

• Du bliver ansvarlig for at sikre salg af vores abonnementsløsninger hos LokalNyt via opsøgende salg
• Du skal også arbejde for at erhverve nye kunder til vores lokale erhvervsnetværk LokalVækst
• Du vil desuden skulle vedligeholde og følge op på eksisterende netværk og kunder
• Der vil også være mulighed for at facilitere erhvervsnetværk – i første omgang på Fyn og i Trekantområdet, men på sigt i hele Danmark.

Vores forventninger til dig:

Du kan med din udadvendte og positive indstilling møde små og store erhvervsdrivende og udbrede kendskabet til vores nye lokale e-avis LokalNyt og vores nye erhvervsnetværk LokalVækst i hele Danmark. Med din nysgerrighed og indsigt kan du tydeliggøre over for kunderne, hvordan vores billige lokale løsninger kan styrke kundernes virksomheder – både i forbindelse med opsøgende salg, men også ved at afholde netværksmøder.

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du har erfaring med salgsarbejde. Det har dog ikke den store betydning, hvor mange års erfaring, du har i bagagen, det vigtigste er, at du brænder for at spille en aktiv rolle i at udbrede kendskabet til LokalNyt og LokalVækst.

Om os:

Vores virksomhed er placeret centralt i Middelfart hos The Platform, hvor du vil få dygtige kollegaer med erfaring inden for kommunikation, medieproduktion, grafisk design, hjemmesideudvikling og salg. Der vil være rig mulighed for sparring og samarbejde, men din geografiske placering er underordnet, da der vil være en del kundemøder og netværksmøder i store dele af landet.

Vi kan tilbyde:

Ud over et udviklende salgsjob med gode kolleger og en fast løn med mulighed for provision, får du også en meget fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for en plads på vores kontor, men også mulighed for hjemmearbejde. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men stillingen tilpasses efter den rette kandidat.

Ansøgning og kontakt

Lyder jobbet som noget for dig? Så send en mail til Isabella Fuglsang på isabella@lokal-gruppen.dk. Har du nogle spørgsmål til jobbet, kan Isabella også kontaktes på tlf. 53 86 09 66. Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning samt CV.

Isabella Fuglsang
på tlf. 53 86 09 66.

Send en ansøgning og dit CV til

isabella@lokal-gruppen.dk

Jernbanegade 57,

5500 Middelfart

FIND LOKALGRUPPEN PÃ… LINKEDIN