2 Sygeplejersker søges til Sygeplejen i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune søger to sygeplejersker til et nyetableret, specialiseret team. Vil du være med til at styrke sundhedsfaglig kvalitet for borgere med udviklingshandicap?

2 Sygeplejersker søges til Sygeplejen i Middelfart Kommune

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du sygeplejerske med interesse for komplekse sundhedsfaglige problemstillinger og stærkt tværfagligt samarbejde? Vil du bidrage til høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhængende borgerforløb for borgere med udviklingshandicap? Så er det måske dig, Middelfart Kommune søger til en spændende stilling i Middelfart Kommune?

Du får en unik mulighed for at være med til at etablere et nyt specialiseret sygeplejeteam for borgere med udviklingshandicap.

Stillingens formål er at styrke og udvikle den sundhedsfaglige kvalitet samt understøtte høj patientsikkerhed for borgerne på Skovbakken og Fælleshåb.

Du ansættes organisatorisk i Sygeplejen i Middelfart Kommune og refererer til lederen af Sygeplejen. Som en del af det specialiserede sygeplejeteam for borgere med udviklingshandicap vil du foruden sygeplejen være en stor og fast del af fællesskabet på Skovbakken og Fælleshåb. Din daglige arbejdsplads og funktion vil fortrinsvis være på Skovbakken og Fælleshåb, hvor du indgår som en del af det tværfaglige team omkring borgerne.

På Skovbakken og Fælleshåb bor borgere med udviklingshandicap og ofte komplekse somatiske, psykiatriske og sundhedsfaglige problemstillinger. Her får du mulighed for at anvende og videreudvikle dine sygeplejefaglige kompetencer i et specialiseret miljø, hvor tværfaglighed, faglig kvalitet og relationelt arbejde er centrale for at skabe trygge og sammenhængende forløb omkring borgerne.

Særligt kendetegnende for rollen

Du motiveres af at være en central sundhedsfaglig nøgleperson i et tværfagligt miljø, hvor du både leverer specialiseret sygepleje, bidrager til faglig udvikling og understøtter kvaliteten i borgernes samlede indsats.

Dine opgaver

Stillingen er fortrinsvis knyttet til det nye specialiserede team for borgere med udviklingshandicap. Samtidig er du en del af den samlede sygeplejegruppe og varetager løbende opgaver inden for den almene sygepleje. Dette sikrer fagligt fællesskab, løbende kompetenceudvikling og tæt sammenhæng til Sygeplejen i Middelfart Kommune.

Som sygeplejerske på Skovbakken og Fælleshåb vil du blandt andet:

  • Indgå i et nyt specialiserede sygeplejeteam, der understøtter den sundhedsfaglige kvalitet i tæt samarbejde med den øvrige sygepleje.
  • Udføre, koordinere og følge op på de komplekse sygeplejeindsatser for borgere med udviklingshandicap.
  • Være faglig sparringspartner for det pædagogiske personale, kolleger i sygeplejen og øvrige sundhedsfaglige medarbejdere.
  • Bidrage til tidlig opsporing, forebyggelse og høj patientsikkerhed fortrinsvis inden for specialområdet.
  • Sikre korrekt sundhedsfaglig dokumentation samt anvende Nexus og FMK som centrale arbejdsredskaber.
  • Understøtte medicinhåndtering, kompetenceudvikling og delegering af sundhedsfaglige opgaver.
  • Bidrage og medvirke til implementering af sundhedsfaglige instrukser, metoder og arbejdsgange på tværs af tilbud og fagområder.
  • Undervise og vejlede kolleger, borgere og pårørende.
  • Samarbejde med læger, sygehuse, pårørende og øvrige eksterne samarbejdspartnere om sammenhængende borgerforløb.
  • Varetage opgaver som almen sygeplejerske som en integreret del af stillingen for at vedligeholde kliniske kompetencer, sikre fagligt fællesskab og understøtte sammenhængen til den øvrige sygepleje.
Middelfart Kommune tilbyder

Hos Middelfart Kommune får du:

  • En nyoprettet funktion med stort fagligt ansvar og mulighed for at præge udviklingen.
  • Tæt tilknytning til Sygeplejen i Middelfart Kommune med adgang til faglig sparring med sygeplejefaglige kolleger, kompetenceudvikling og deltagelse i personalemøder og tværfagligt samarbejde.
  • En vigtig rolle i udviklingen af de sundhedsfaglige indsatser på Skovbakken og Fælleshåb.
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og ledelse.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Mulighed for faglig udvikling, kurser og efteruddannelse.
  • Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, tillid og psykologisk tryghed.
Middelfart Kommune søger en sygeplejerske, som
  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Gerne har erfaring med borgere inden for udviklingshandicap, psykiatri og/eller komplekse somatiske problemstillinger.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med høj faglig ansvarlighed.
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Trives i en tværfaglig organisering.
  • Har interesse for faglig udvikling, undervisning og videndeling.
  • Er relationsskabende og møder andre mennesker med respekt, anerkendelse og nysgerrighed.
Løn og ansættelsesforhold

Lønindplacering sker efter overenskomst for sygeplejersker m.v., Middelfart Kommunes forhåndsaftaler og eventuelle individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som sygeplejerske vil være fra 30.918,53 kr. og op til 36.801,91 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Lønintervallet er månedsløn eksklusive pension.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er som udgangspunkt placeret på hverdage i dagtimerne. Der kan dog forekomme timer i aftentimerne. Timetal og tiltrædelsestidspunkt aftales nærmere.

Stillingen er organisatorisk forankret i Sygeplejen i Middelfart Kommune, mens den daglige opgaveløsning foregår fortrinsvis på Skovbakken og Fælleshåb. Du refererer til lederen af Sygeplejen og samarbejder tæt med ledelsen på Skovbakken og Fælleshåb, den sundhedsfaglige koordinator og det øvrige tværfaglige personale.

Funktions- og opgavebeskrivelse for stillingen kan findes via følgende pdf: Funktions- og opgavebeskrivelse sygeplejerske CSI Skovbakken og Fælleshåb

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Kørekort er et krav, og det kan være nødvendigt, at du stiller egen bil til rådighed.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Senior- og Sundhedschef, Jakob Slot Schmidt, på telefon 2149 9754 eller e-mail jakobslot.schmidt@middelfart.dk

Assisterende leder af Sygeplejen, Najat Walid Naji, på telefon 20 26 48 95 eller e-mail: najatwalid.naji@middelfart.dk ved spørgsmål om Sygeplejen.

Afdelingsleder Nicole Lau Hartmann, på telefon 23 71 28 43 eller e-mail: nicole.lauhartmann@middelfart.dk hvis du vil høre nærmere om Skovbakken og Fælleshåb eller ønsker at aftale et besøg.

Ansøgningsfrist

Mandag den 26.10.26. Ansættelsessamtaler planlægges i uge 44.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via kommunens rekrutteringssystem.

Middelfart Kommune glæder sig til at høre fra dig.

Bliv en del af Middelfart Kommunes engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Middelfart Kommune
Location Icon
Adresse Middelfart
Calendar Icon
Kontaktperson Jakob Slot Schmidt
Email Icon
Email jakobslot.schmidt@middelfart.dk
phone Icon
Telefon 2149 9754
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Middelfart

Se større kort