Om kontoret
Hos BDO i Middelfart løser vi opgaver for en bred kundekreds af primært små og mellemstore virksomheder, og du vil derfor have god mulighed for at påvirke egen kundeportefølje alt efter kvalifikationer og motivation. Udover en del lokale virksomheder beskæftiger BDO Middelfart sig også med en stor kundeportefølje fra Grønland, der udgør 20 procent af vores samlede opgaver. Du vil derfor også have mulighed for at beskæftige dig med Grønlandske kunder, hvis det er et ønske. Vi hjælper hinanden med at levere den bedste løsning og rådgivning for vores kunder – en rådgivning der gør en forskel. Derfor søger vi en kollega, der kan sætte sig ind i vores kunders situation og menneskene bag. Vi er et dynamisk og kvalitetsbevidst team med en uformel omgangstone. For os indebærer det, at vi arbejder tæt sammen, deler viden og erfaringer, og har en kultur, hvor vi både kan have faglige diskussioner og grine sammen over en kop kaffe. I den forbindelse forestiller vi os, at vores nye kollega ligeledes møder kolleger og kunder i øjenhøjde, hvilket betyder, at vi taler i et sprog, der forstås, og vi sætter os ind i andres situation og behov. Vi prioriterer kvalitet i alt, hvad vi gør, og stræber efter at levere den bedste service til vores kunder. For os indebærer kvalitet, at vi altid leverer præcise og gennemarbejdede løsninger, og at vi følger op på vores arbejde for at sikre, at kunderne er tilfredse. Nysgerrighed er ligeledes en af de værdier, der driver os til at blive bedre revisorer hver dag. Vi værdsætter derfor en kollega, der deler denne lyst til at dygtiggøre sig, og for at sikre understøttelse af dette har vi vores eget uddannelsescenter ”BDO Academy”, som er en stor styrke for din udvikling.Primære arbejdsopgaver
- Opgaver inden for regnskab, revision, rådgivning og skattemæssige forhold
- Revisionsopgaver og –erklæringer, herunder være en del af teamet på løsning af større opgaver
- En individuelt tilpasset kundeportefølje med ansvar og kundekontakt fra dag ét
Faglige kvalifikationer
- Vi forestiller os, at du har over 3 års erfaring med revision/regnskab/skat
- For at du kan sætte dig godt ind i kundens udfordringer, ser vi gerne, at du enten har eller er i gang med HD-R, cand.merc.aud. eller anden relevant uddannelse
- Du er naturligvis interesseret i at lære, og her har vi masser af mulighed for udvikling og kurser
- Du tænker digitalt og bruger teknologi til at hjælpe kunderne med at realisere deres drømme og fremtidsplaner