Skip to main content
10. december 2024

Elektriker Niels E. Jensen søger en servicekoordinator

Elektrikerfirmaet Niels E. Jensen er en del af SIF Gruppen, der lige nu søger en ny kollega i Middelfart, der skal udfylde rollen som servicekoordinator. 

Af: SIF Gruppen | Foto:

Vil du være med til at drive administrationen i en virksomhed i konstant udvikling? Hos SIF Gruppen og Niels E. Jensen søger vi en skarp servicekoordinator, der kan koordinere, planlægge og sikre, at vores opgaver løses effektivt og med høj kvalitet.

Planlægning, koordinering og kundekontakt

Som servicekoordinator/administrativ assistent får du en central rolle i vores team. Du bliver ansvarlig for at planlægge og koordinere opgaver samt sikre et solidt administrativt fundament for vores afdelinger.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
  • Fakturering og godkendelse af timeforbrug på igangværende ordrer.
  • Modtagelse og igangsætning af ordrer fra kunder.
  • Planlægning og booking af montører i vores planlægningssystem.
  • Løbende kontakt med både kunder og montører.
  • Support til projektledere i dagligdagen.

Du får du frihed under ansvar og en hverdag, hvor samarbejde og struktur går hånd i hånd.

Hvem er du?

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med administration og gerne en kontoruddannelse – kendskab til tekniske løsninger eller vores branche er en fordel.
  • Har stærke administrative og IT-kompetencer, herunder erfaring med Excel og Navision.
  • Trives med mange forskelligartede opgaver og bevarer overblikket.
  • Er grundig og kvalitetssikker i din opgaveløsning.
  • Har en kreativ og nytænkende tilgang og er klar til at tage ansvar.
  • Er både selvstændig og en holdspiller – og bidrager med godt humør.
Hvorfor vælge SIF Gruppen?

Hos os får du:

  • En plads i en succesfuld virksomhed i rivende udvikling.
  • En alsidig hverdag med spændende udfordringer.
  • Et engageret team og et stærkt fagligt fællesskab.
  • Mulighed for at udvikle dig gennem faglig sparring og videreuddannelse gennem SIF Akademi.
  • En arbejdsplads med flad struktur, god humor og sociale arrangementer.
Om SIF Gruppen

SIF Gruppen er en familieejet virksomhed med over 106 års historie. Vi har mere end 500 medarbejdere på tværs af landet og ved, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Vi investerer i videreuddannelse, og lige nu har vi over 100 lærlinge, som vi udvikler gennem SIF Akademi.

Vil du være en del af vores dynamiske og åbne arbejdsmiljø? Hos os er ærlighed, direkte kommunikation og et fladt hierarki i højsædet. Vi tilbyder også sociale arrangementer for både medarbejdere og deres familier, der styrker fællesskabet.

Bliv en del af vores rejse

Hos SIF Gruppen tror vi på at tænke fremad og investere i både vores medarbejdere og vores virksomhed. Lyder det som en arbejdsplads for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Kontakt regionschef, Simon Kaas, på sik@sif.dk eller 28 19 47 20 for mere information om stillingen. Send din ansøgning og dit CV til job@sif.dk med emnet “Servicekoordinator– att: SIK”.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i SIF Gruppen