
Er du serviceminded og med ro i maven? Bliv en del af Hotel Postgaardens fantastiske team.
På Hotel Postgaarden kan du opleve en helt særlig stemning af nostalgi kombineret med lækre kulinariske oplevelser i vores klassisk indrettede restaurant, hotellets mange selskaber samt møder og konferencer. Vi tilbyder alt fra kokkens månedlige anbefalinger til traditionelle retter såsom friske stjerneskud
og sprøde wienerschnitzler.
Som tjener har du stor indflydelse på vores gæsters ophold. Derfor søger vi dig som brænder for vores branche og med positiv energi er indstillet på at levere en god kvalitet og service, som kan være med til at give vores gæster de allerbedste oplevelser.
Hotel Postgaarden er en del af Danske Hoteller A/ S – læs mere på www.danske-hoteller.dk
Om jobbet:
- Personlig og professionel servering i restaurant, ved selskaber samt møder og konferencer
- Lettere receptionsopgaver såsom ind- og udchecking af gæster, telefonbesvarelser m.m.
- Forberedelser til service og events herunder opstilling og opdækning i restaurant og mødelokaler samt efterfølgende afrydning
- Modtagelse af betaling og afstemning af kasse
- Opfyldning af varer og oprydning efter behov
Om dig, ser vi gerne:
- Du har erfaring fra en lignende stilling hos en mindre kro/hotel
- Du har gæsterne i fokus og brænder for at give dem en god oplevelse
- Du er serviceminded helt ud til fingerspidserne og kan lide at tale med alle typer af gæster
- Du fungerer godt sammen med kollegaer og bidrager til den gode stemning og et godt arbejdsklima
- Du er god til at bevare overblikket og er i stand til at finde det ekstra gear, når det er nødvendigt
- Du er mødestabil og ser skiftende arbejdstider som en fordel
Vi tilbyder dig:
- En deltidsstilling med plads til dine ønsker
- En god og grundig oplæring og løbende udvikling, så du altid føler dig godt klædt på
- En restaurant fyldt med god energi og god service
- En stilling med gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
- Et godt arbejdsmiljø med glade og fagligt stærke kollegaer, der trives på deres arbejdsplads og arbejder mod samme mål
- Ordnede forhold, hvor du bliver en del af Danske Hoteller med 26 unikke hoteller og kroer i hele Danmark
- Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale
Kontakt og ansøgning:
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Hotelchef May-Britt Dalgaard på tlf. 75 92 18 55 eller pr. mail mbd@danske-hoteller.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV pr. mail til mbd@danske-hoteller.dk mrk. tjener. Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning snarest.



