HUSET Middelfart og Byggecentrum søger en teknisk servicemedarbejder

Vil du være en del af et hus med højt til loftet, et dynamisk miljø og hvor teknik, service og events går hånd i hånd?

HUSET Middelfart og Byggecentrum søger en teknisk servicemedarbejder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du praktisk anlagt, teknisk nysgerrig og glad for at give gæster en god oplevelse? Så er det måske dig, de søger.

Hos HUSET Middelfart søger de en alsidig teknisk servicemedarbejder, der har lyst til at være med til at sikre, at deres lokaler, faciliteter og gæsteoplevelser er i top.

Om arbejdspladsen

HUSET Middelfart er et hotel- og konferencecenter med møder, kurser, konferencer og overnattende gæster på de i alt 70 værelser. De deler adresse med Byggecentrum og den store byggeudstilling, som også danner ramme om inspiration og arrangementer for private og fagfolk.

Her får du en varieret hverdag med alt fra klargøring af mødelokaler og mindre reparationer til teknisk hjælp og personlig kontakt med gæsterne. De søger derfor en kollega, der både har blik for det, der skal ordnes, og dem, der har brug for en hånd.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en vigtig del af den daglige drift. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Klargøring af lokaler: Opstilling og indretning af møde- og konferencelokaler, så de er klar til gæster og arrangementer.

  • Teknisk service: Sørge for, at teknikken fungerer, og hjælpe gæsterne med at bruge lokalernes faciliteter og udstyr.

  • Praktiske håndværksopgaver: Udføre mindre reparationer, vedligeholdelse og andre praktiske opgaver i huset.

  • Gæsteservice: Hjælpe med check-in og check-out, besvare spørgsmål og yde en god service til deres gæster.

  • Rundvisninger: Vise gæster og besøgende rundt i deres i byggeudstillingen og formidle de muligheder, den rummer.

Hvem er du?

De forestiller sig, at du:

  • Har hænderne godt skruet på og trives med praktiske opgaver.
  • Har teknisk forståelse og erfaring med AV-udstyr, mødeteknik eller lignende.
  • Er serviceminded og har lyst til at være i kontakt med mange forskellige gæster.
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og god til at finde løsninger, når noget ikke går helt som planlagt.
  • Kan arbejde selvstændigt og sætter pris på et godt samarbejde med kollegerne.
  • Trives med at skifte mellem opgaver og tage fat, hvor der er brug for dig.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling inden for teknisk service, hotel, konference, event eller ejendomsservice.

Det er også en fordel, hvis du er bosiddende i nærområdet, men ikke et ufravigeligt krav – de lægger større vægt på, hvem du er, og hvad du kan bidrage med.

Hvad kan de tilbyde dig?

Hos HUSET Middelfart får du:

  • En alsidig hverdag med både tekniske, praktiske og servicemæssige opgaver.
  • En arbejdsplads med mange forskellige gæster og aktiviteter.
  • Gode kolleger og mulighed for at sætte dit præg på den daglige drift.
  • En rolle, hvor din indsats har direkte betydning for gæsternes oplevelse.

Stillingen indebærer en rullende vagtplan, som inkluderer arbejde hver anden weekend. Det er derfor vigtigt, at du trives med skiftende arbejdstider og kan lide at være en del af en arbejdsplads, hvor der også er aktivitet i weekenderne.

Vil du være med til at få HUSET til at spille?

Send din ansøgning og CV til scr@huset-middelfart.dk. De afholder samtaler løbende, indtil de har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konference manager Susie Rud på telefon +45 2460 3956.

Oplysninger

Calendar Icon
Virksomhedens navn Byggecentrum
Location Icon
Adresse Hindsgavl Allé 2, 5500, Middelfart
Calendar Icon
Kontaktperson Susie Rud
phone Icon
Telefon 2460 3956
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Hindsgavl Allé 2, 5500, Middelfart

Se større kort