
Lillebælt Sport og Kultur søger en engageret servicemedarbejder til en tidsbegrænset stilling, der har mod på at varetage mangeartede opgaver i deres faciliteter. Hvis du er imødekommende og positiv, formår at bevare overblikket i en travl hverdag og kan udføre reparationsopgaver, så er det måske dig, de mangler.
Jobbet
Med reference til teamlederen for området er du med til at holde Lillebælt Sport og Kulturs faciliteter pæne og indbydende, så I kan skabe de bedste rammer for sport, motion og arrangementer. De søger først og fremmest en pålidelig og imødekommende person, der bidrager til at alle deres besøgende har en god oplevelse.
Arbejdstiden vil være varierende, og du skal være indstillet på at indgå i en vagtplan, der dækker både dag, aften og weekend med mødested i Strib og Middelfart indenfor samme arbejdsdag.
Dine opgaver inkluderer:
- Klargøre haller til foreninger, skoler mm. i dagligdagen
- Klargøre haller og stille op til forskellige arrangementer
- Reparation og vedligeholdelse af faciliteter og materiel
- Daglig kundekontakt med foreninger og besøgende – inkl. salg i deres caféer
- Ad hoc-opgaver
De forventer
Den ideelle kandidat er serviceorienteret, positiv, udadvendt og god til mennesker i alle aldre. Du er fagligt dygtig og trives med at indgå i et team, men du rummer også at arbejde selvstændigt. Du er desuden selvstartende, vedholdende og motiverende at arbejde sammen med. Det er en fordel, hvis du har kendskab til foreningslivet og har interesse for forskellige idrætsgrene. Du har almindeligt kørekort, og en håndværksmæssig baggrund vil være et stort plus.
De tilbyder
En spændende fuldtidsstilling med afvekslende opgaver og varierende arbejdstider. Du bliver en del af et engageret team i en uformel og dynamisk organisation, der er præget af godt humør. De tilbyder løn (inkl. pension og sundhedsforsikring) efter kvalifikationer samt en række personalefordele.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til Heidi Schack Nannberg på mail: hsn@LSOK.dk. De behandler indkomne ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Forventet opstart den 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Lillebælt Sport og Kultur består af Lillebæltshallerne, Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Strib og Middelfart Motionscenter, Strib Svømmehal og Lillebælt Bowling.