
Lillebælt Sport og Kultur i Middelfart søger en dygtig studerende, der kan varetage marketingfunktionen i vores afdelinger.
Efter en introduktion til vores brand og forskellige forretningsområder – idræt, svømmehal, fitness, bowling, fest, kurser, events – får du hands-on erfaring med en bred palette af marketing- og kommunikationsopgaver. Du vil både stå for at markedsføre events og services på et strategisk og kampagnebaseret niveau samt at formidle små hverdagshistorier fra vores faciliteter, der er med til at fortælle den gode historie om organisationen.
Som studentermedhjælper vil du bl.a. arbejde med:
- Markedsføring af vores forretningsområder samt events på tværs af online og offline kontaktpunkter
- Vedligeholdelse af online kontaktpunkter (hjemmeside, sociale medier, Google My Business profiler mv.)
- Intern og ekstern kommunikation
- Udarbejdelse af grafisk materiale (annoncer, plakater, bannere, flyers samt billed- og videomateriale) i tråd med vores visuelle profil
- Løse ad hoc opgaver på kontoret
Om dig:
- Du læser fx marketing, branding eller kommunikation og har mindst ét år tilbage af din uddannelse
- Du trives med at arbejde med mange forskellige typer opgaver
- Du brænder for kommunikation og storytelling
Som person er du pålidelig og imødekommende og du møder vores kunder og dine kolleger med et smil. Du er ansvarsbevidst og arbejder motiveret – både i samspil med andre samt selvstændigt.
Ansøgning:
Vi kan tilbyde dig et fleksibelt og studierelevant arbejde på omkring 15 timer pr. uge, hvor dine arbejdstider tilpasses efter din undervisning. Der er også mulighed for at arbejde hjemmefra af og til.
Du bliver en del af en uformel og motiveret arbejdskultur, hvor der er højt til loftet og hvor alle kan snakke med alle på tværs af afdelinger og arbejdsopgaver.
Upload din ansøgning og CV til direktør John Jessen på JJE@LSOK.DK eller gennem systemet. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til Laura og Emma på MARKETING@LSOK.DK
Vi glæder os til at læse din ansøgning! Du kan også ringe til os på 64 41 29 66.
eller tlf. (+45) 64 41 29 66.
Send ansøgning til John Jessen
på JJE@LSOK.DK
Færøvej 74-76
5500 Middelfart