Skip to main content
18. januar 2024

Middelfart Sparekasse søger en marketingkonsulent

Vil du være med til at fastholde Middelfart Sparekasses image gennem events, sponsorater, kampagner og en række andre aktiviteter, så søg stillingen som deres nye marketingkonsulent. Læs stillingsopslaget herunder.

Middelfart Sparekasse søger Kommunikationskonsulent

Middelfart Sparekasse er gennem flere år kåret som pengeinstituttet med det bedste image. I marketing og forretningsudvikling understøtter vi arbejdet med at sikre et godt image gennem events, sponsorater, kampagner og en række andre aktiviteter.

Hvis du vil være med til at fastholde vores position, så har vi en plads til i vores afdeling i hovedsædet i Middelfart. Her bliver du den 10. kollega i afdelingen, der fungerer som Sparekassens eget in-house reklamebureau. 

For at komme i betragtning til jobbet skal du først og fremmest have erfaring med marketingarbejde. Vi afvikler mange arrangementer i årets løb, og du skal kunne tænke et arrangement igennem fra a til z. Lige fra idéen over digital markedsføring, nyheder og håndtering af tilmeldinger til den praktiske afvikling af arrangementet. Derudover venter der mange andre marketing-opgaver – afhængig af dine erfaringer og interesser.

Din hverdag:

Du kan glæde dig til et job, hvor vi sjældent keder os. Det skyldes det gode selskab i afdelingen og blandt de øvrige ca. 125 kolleger hovedsædet. Det skyldes også, at vi handler hurtigt og sjældent lader en god idé gå til spilde

Du kan også forvente et tæt samspil med kollegerne i vores 15 afdelinger, ikke mindst de lokale afdelingsdirektører. En del af dit job bliver at sparre med dem om lokale aktiviteter og føre aktiviteterne fra idé til virkelighed

Aften- og weekendarbejde vil forekomme, da du også får til opgave at være med til at afvikle nogle af vores events og arrangementer

I afdelingen har vi hver især defineret vores primære arbejdsområder, men vi er ikke større end, at vi giver en hånd med, hvor der er behov for det. Det betyder, at du med udgangspunkt i din baggrund og erfaringer selv kan få indflydelse på, hvilke opgaver der lander på dit bord.

Det kan vi tilbyde dig:

Middelfart Sparekasse har gennem mange år været blandt landets bedste arbejdspladser. Det vil vi fortsat være, så du kan se frem til en arbejdsplads med fokus på både personlig og faglig udvikling. Du møder også en arbejdsplads, der har tillid til dig. Det betyder, at du får en høj grad af frihed til at planlægge dine arbejdsopgaver, som det passer dig bedst, ligesom hjemmearbejde også er en mulighed.

Hvis du har fået lyst til et spændende job på en særdeles god arbejdsplads, så kan du søge stillingen her. Sidste frist er 4. februar, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for marketing og forretningsudvikling Kristian Gren telefon 27 90 05 11 eller HR-konsulent Michael Hedemann på 61940600.

Information
AdresseHavnegade 21 5500 Middelfart
KontaktpersonDirektør for marketing og forretningsudvikling Kristian Gren 27 90 05 11 HR-konsulent Michael Hedemann 61 94 06 00
Ansøgningsfrist04/02/2024
AnsættelsesdatoSnarest muligt