Netværksfacilitator søges til afholdelse af netværksmøder på Fyn og i Trekantområdet
Brænder du for at netværke, og kan du se dig selv i rollen som netværksfacilitator for lokale erhvervsnetværk på Fyn og i Trekantområdet? Så hører vi meget gerne fra dig!
Hos LokalGruppen har vi startet et landsdækkende lokalmedie kaldet LokalNyt. Her markedsfører vi lokale virksomheder, men også de virksomheder, der er en del af LokalVækst, som er vores nye erhvervsnetværk.
På nuværende tidspunkt har vi eksisterende erhvervsnetværk i Odense, Middelfart, Kerteminde og Assens. Og vi starter op i Svendborg og Trekantområdet inden for den nærmeste fremtid. Vi er derfor på udkig efter en, der kan stå i spidsen som netværksfacilitator for vores eksisterende og vores kommende erhvervsnetværk på Fyn og i Trekantområdet.