Skrillingeskolen søger en pædagog til en klasse for elever med multiple handicap

Har du specialpædagogisk erfaring og blik for de små signaler? Skrillingeskolen søger en dedikeret pædagog til elever med multiple handicap.

Skrillingeskolen søger en pædagog til en klasse for elever med multiple handicap

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du specialpædagogisk erfaring og lyst til at gøre en afgørende forskel for børn med omfattende og komplekse støttebehov? Har du blik for de små signaler og forståelse for, at kommunikation er meget mere end det talte sprog? Så er det måske dig, Middelfart Kommune søger.

Middelfart Kommune søger en pædagog, som har interesse for og gerne erfaring fra specialområdet. Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller hurtigst muligt og er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, omregnet til årsnorm.

Om Skrillingeskolen

Skrillingeskolen er en kommunal folkeskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen er et helhedstilbud med en skoledel, der tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger, og et specialpædagogisk fritidstilbud. Undervisningen følger folkeskoleloven med afsæt i specialundervisningsbekendtgørelsen. Alle elever er visiteret til skolen.

Skolen har aktuelt 85 elever fra 0.-10. klasse og 44 børn i SFO. Middelfart Kommune har 60 ansatte fordelt på lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, tale-hørelærer samt administrativt personale.

Ud over generelle indlæringsvanskeligheder kan Middelfart Kommunes elever have blandt andet autismespektrumforstyrrelser, ADHD, andre udviklingsmæssige udfordringer eller multiple handicap. Den pædagogiske indsats tilrettelægges ud fra den enkelte elevs udviklingsniveau, ressourcer og behov. Middelfart Kommune lægger vægt på kommunikation, relationsarbejde, struktur, visualisering, genkendelighed og deltagelsesmuligheder.

Om den ledige stilling

Ved ansættelse på Skrillingeskolen er man ansat til hele skolen. Den ledige stilling er aktuelt placeret i en klasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og multiple handicap.

Eleverne befinder sig på et tidligt udviklingstrin, der på flere områder svarer til en udviklingsalder på cirka ½-2 år. Flere af eleverne har ikke et verbalt talesprog og kommunikerer gennem blandt andet kropslige signaler, mimik, lyde, blikretning og forskellige former for ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation.

Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for eller erfaring med:

  • børn med generelle indlæringsvanskeligheder og multiple handicap
  • børn på et tidligt udviklingstrin
  • elever uden verbalt talesprog
  • ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation
  • sansemotorik og sanseintegration
  • observation og fortolkning af barnets små kommunikative og kropslige signaler
  • støtte til barnets deltagelse, selvbestemmelse og mulighed for at træffe valg.

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Du skal kunne skabe kontakt, tryghed og genkendelighed og være nysgerrig på, hvad barnet forsøger at kommunikere – også når kommunikationen kommer til udtryk gennem meget små ændringer i blik, mimik, bevægelse, spændingsniveau eller lyd.

Som pædagog på Skrillingeskolen arbejder du både i skole- og SFO-delen. Du skal være med til at planlægge og gennemføre meningsfulde aktiviteter, som understøtter elevernes kommunikation, læring, trivsel, sansning, sociale udvikling og personlige kompetencer.

Arbejdet foregår i et tæt og forpligtende teamsamarbejde på tværs af faggrupper. Middelfart Kommune prioriterer et tillidsfuldt og udvidet skole-hjem-samarbejde samt et tæt samarbejde med både interne og eksterne fagpersoner.

Middelfart Kommune lægger vægt på, at du:

  • er uddannet pædagog
  • har kompetencer inden for det specialpædagogiske område og gerne erfaring med elever med generelle indlæringsvanskeligheder og multiple handicap
  • har kendskab til eller erfaring med ASK og kan understøtte kommunikation hos elever uden verbalt talesprog
  • har viden om eller interesse for sansemotorik og sanseintegration
  • kan aflæse, forstå og reagere professionelt på elevernes kropslige, følelsesmæssige og kommunikative signaler
  • arbejder anerkendende og ressourceorienteret med blik for det enkelte barns udviklingsniveau
  • er en rolig, nærværende og relationskompetent voksen
  • kan skabe forudsigelighed, struktur og genkendelighed i elevernes hverdag
  • kan bevare overblikket og handle professionelt i komplekse og pressede situationer
  • kan indgå i personlig pleje og praktiske omsorgsopgaver omkring eleverne
  • er fagligt nysgerrig og kan omsætte observationer til konkrete pædagogiske mål og indsatser
  • bidrager aktivt og loyalt til et tæt, tværfagligt teamsamarbejde
  • kan se dig selv arbejde på tværs af skolens afdelinger
  • ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af skolens specialpædagogiske praksis.

Middelfart Kommune tilbyder:

  • en meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en mærkbar forskel for børn med omfattende støttebehov
  • et stærkt og tværfagligt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • tæt samarbejde med lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt tale-hørelærer
  • funktion som kontaktpædagog for en eller flere elever
  • et forpligtende teamsamarbejde, hvor Middelfart Kommune er afhængig af hinandens faglighed og bidrag
  • en udviklingsorienteret skole med fokus på både elevernes og medarbejdernes trivsel
  • mulighed for faglig sparring og udvikling inden for ASK, sansemotorik og specialpædagogik
  • en skole, som vægter praksis- og anvendelsesorienteret undervisning og gør aktivt brug af egne udearealer og nærmiljøet.

Om Middelfart Kommune:

Middelfart Kommune har en vision for skoleområdet ”Fra Middelfartbarn til verdensborger”. Visionen er et udtryk for, hvad Middelfart Kommune drømmer om, at ethvert barn og enhver ung, der er opvokset i Middelfart Kommune, tager med sig i rygsækken, når han eller hun skal videre i voksenlivet.
https://skrillingeskolen.aula.dk/dannelsesstrategi

Skrillingeskolen er en skole, der prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes faglige udvikling og forventer, at alle byder ind. Skrillingeskolen har en høj grad af tillid, men forventer til gengæld engagement, resultater, samarbejde og vidensdeling. Omgangstonen på Skrillingeskolen er uformel, trivslen god, og forventningen er, at du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Middelfart Kommune har en række sundhedsfremmende tilbud til alle medarbejdere.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jesper Boie Eskildsen tlf. 88324000.
Læs mere om Skrillingeskolen på https://skrillingeskolen.aula.dk/

Middelfart Kommune glæder sig til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 2. oktober 2026. Middelfart Kommune forventer at afholde samtaler den 21. oktober 2026.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og aftaler om lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Skrillingeskolen
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. december 2026

Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., Middelfart Kommunes forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som pædagog vil være fra 34.802,89 kr. og op til 39.722,97 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Bliv en del af Middelfart Kommunes engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i Middelfart Kommunes livsfasepolitik vil Middelfart Kommune gøre sit for at imødekomme dine ønsker og behov. Middelfart Kommune er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om Middelfart Kommunes arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt Middelfart Kommunes bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 2.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid fuldtidsstilling
Calendar Icon
Virksomhedens navn Middelfart Kommune
Location Icon
Adresse Øresundsvænget 1, 5500, Middelfart
Calendar Icon
Kontaktperson Heidi Bang Eriksen
Email Icon
Email Heidi.BangEriksen@middelfart.dk
phone Icon
Telefon 88 32 40 10
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Øresundsvænget 1, 5500, Middelfart

Se større kort