Skip to main content
14. oktober 2025

Tømrer- og Snedkerfirmaet Kolster søger en servicesvend

Kunne du tænke dig at blive servicesvend i tømrerfaget? Så har Tømrer- og Snedkerfirma Kolster måske et job til dig.

Kan du lide selv at stå for dine opgaver, være en del af et stærkt team og møde nye mennesker hver dag? Som servicesvend hos Tømrer- og Snedkerfirmaet Kolster bliver du den, der redder dagen, når noget knirker, hænger skævt eller skal fikses nu.

Hverdagen hos os

Du får en hverdag med mange forskellige opgaver: Én dag justerer du vinduer hos en privatkunde, næste dag skifter du dør i en virksomhed – og du får også større vedligeholdsopgaver. Du kører typisk selv ud til kunderne, og du planlægger i høj grad selv din tid sammen med dine kolleger.

Vi dyrker det sociale, så du hurtigt bliver en del af vores familie.

Dine opgaver vil typisk være:
  • Mindre renoverings- og reparationsopgaver
  • Akutte og planlagte serviceopgaver hos boligforeninger, erhverv og private
  • Fejlfinding og vurdering af opgaver ude hos kunden
  • Tæt samarbejde med kolleger i teamet
  • Sikre høj kvalitet og god dialog med kunden
Hvem er du?

Vi leder efter en uddannet tømrer, der:

  • Har solid erfaring med faget
  • Kan lide friheden i at arbejde selvstændigt – men også ved, hvornår man ringer efter en kollega
  • Har blik for detaljen og ikke går på kompromis med kvaliteten
  • Er imødekommende og kan tale med alle slags kunder

Har kørekort – gerne BE, så du kan køre ud til kunder og opgaver

Hvad får du hos os?
  • Frihed under ansvar – du er med til at styrer dine opgaver og din dag
  • Et stærkt team i ryggen, der altid står klar til sparring
  • En arbejdsplads med masser af sociale aktiviteter, godt sammenhold og korte beslutningsveje
  • Mulighed for at udvikle dig – både fagligt og personligt
Hvorfor Kolster?

Hos os er service alt dét, der sikrer, at kunden føler sig tryg. Vil du være den, der gør en forskel i hverdagen for vores kunder? Kontakt Kolster på tlf. 64 41 38 56.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Information
AdresseKorsholm Allé 10, 5500 Middelfart
KontaktpersonKontakt Kolster på tlf. 64 41 38 56.
AnsættelsesdatoSnarest muligt