temperamentet, der gennem livet gav ham lige så mange fjender som venner. Nervøsiteten for, at noget eller nogen skulle gribe forstyrrende ind i hans udtalte behov for kontrol. Bevidstheden om sit eget værd, når først den røde løber blev rullet ud. Og legebarnet, hvis spontane undren og trang til at udforske verden alle dage havde været det, der havde drevet ham. (fra Piet Hein. En biografi. Bind 2. De modne år 1957 – 1996).Bind 1 slutter med år 1956, året hvor Piet Heins dominerende mor dør. I bind 2 udfoldes historien om Piet Heins internationale gennembrud. Han intoducerer superellipsen, som mange siden har siddet rundt om som spisebord. Han rydder forsiden af Life Magazine og plejer privat omgang med folk som Thor Heyerdahl og Charles Chaplin. Karrieren kører. Men mens Piet Hein i et voldsomt tempo udvikler flere nye idéer, der kan sikre hans berømmelse, byder hans privatliv på store tragedier, ensomhed og talrige konflikter – også med sine egne sønner.
Fortællingen om Piet Hein er et drama uden lige. Her har vi at gøre med en mand, der var i besiddelse af nogle fuldstændig uforlignelige evner og en usædvanlig begavelse. Men samtidig en mand, som ikke ejede sansen for, hvordan han indvirkede på andre mennesker, og hvordan han ofte sled sine omgivelser op. Det er på én og samme tid en fascinerende og gribende historie, der ovenikøbet krydres af, at Piet Hein plejede personlig omgang med alverdens berømtheder, som de færreste andre kom i nærheden af, fortæller Peter Borberg.Peter Borberg er mag.art. i nordisk sprog og litteratur og journalist. Han har udgivet flere kulturhistoriske og dokumentariske bøger – blandt andet den anmelderroste biografi Storm P. En Biografi (2017).
