28. august 2024

Kan du hjælpe Henrik fra Middelfart med at lande hans nye job?

Er jeres lager- eller logistikafdeling på udkig efter en erfaren lagerninja, der er mødestabil og arbejdsom? Måske I skulle tage et kig på Henrik fra Middelfart, som både kører truck, pakker varer og koordinerer – alt sammen med et smil.

Kan du hjælpe Henrik fra Middelfart med at lande hans nye job?
Af: Viktor Bork | Foto: Henrik Nielsen / Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Hvis du arbejder inden for lager- eller logistikbranchen, render din kommende medarbejder eller kollega måske rundt i Middelfart. Henrik Nielsen er uddannet inden for lager og logistik, og han er lige nu jobsøgende og på udkig efter lager- eller logistikjobs. Papirerne i orden Med Henrik får du en erfaren og kompetent medarbejder, der har mange års erfaring i branchen. Henrik blev uddannet i lager og logistik fra EUC Lillebælt i 2015, og siden da har han arbejdet hos flere forskellige firmaer i Middelfart og omegn. Han har opnået stor erfaring med at pakke og plukke varer, taste ordre og varekørsel. Derudover har han også truckcertifikat. Henrik som person Af tidligere kolleger beskrives Henrik som smilende og løsningsorienteret. Han kan godt lide at have en god omgangstone med sine kolleger, og hvis lageret trænger til at blive fejet eller ryddet op, er han heller ikke bleg for at svinge kosten. I sin fritid kan Henrik godt lide at gå i motionscenter, så han er heller ikke bange for at tage fat, hvis der er brug for det. Kan du, eller nogen du kender, bruge en som Henrik? Klik her for at læse hans CV. Henrik kan kontaktes på mail: gunner.b@hotmail.com eller tlf.: 26 81 66 65.

Galleri

Event Information