Skip to main content
23. januar 2025

Kom til et brag af en 90’er-fest hos Kupeen i Nørre Aaby

Find 90’er tøjet frem fra gemmerne, og glæd dig til at skråle med på hits fra det farverige årti, når Kupeen i Nørre Aaby holder 90’er-fest den 15. februar.

Af: Nete Hjort | Foto: Kupeen Nørre Aaby

Du kan godt begynde at pudse Buffalo-skoene, finde velour-tracksuitet og den blå øjenskygge frem. Kupeen Nørre Aaby indbyder nemlig til et brag af en 90’er-fest lørdag den 15. februar.

Aftenen starter med hyggelig fællesspisning kl. 18.00. Glæd dig også til at skråle med på de velkendte hits, når DJ Jonathan sætter gang i dansegulvet.

Hvis du møder op i et outfit, der emmer af 90’er-nostalgi, så kvitterer Kupeen med 10 shots. Der er også mulighed for at købe et armbånd til 650 kr., der giver dig fri bar. Det kan købes på dagen. Derudover vil der være mange gode tilbud.

Det koster 200 kr. at deltage i festlighederne. Der er plads til 45 personer, og derfor opfordrer Kupeen til at tilmelde sig snarest. Tilmelding skal ske i baren på Østergade 25.