07. oktober 2025

Kommunalvalget nærmer sig: Find din kandidat og gør din stemme gældende

Oversigten over kandidater og valgforbund er nu offentliggjort, og hele 92 kandidater stiller op til valget i Middelfart.

Kommunalvalget nærmer sig: Find din kandidat og gør din stemme gældende
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: LokalNyt Middelfart

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
I år har du 92 kandidater at vælge imellem i Middelfart, når krydset skal sættes tirsdag den 18. november 2025, På kommunens hjemmeside middelfart.dk/kv25 kan du få et overblik over kandidaterne og valgforbundene samt finde praktisk information om brevstemning og muligheder for at stemme hjemmefra.
Brevstemning er allerede i gang
Brevstemning kan foretages på ethvert folkeregister i Danmark fra tirsdag den 7. oktober til fredag den 14. november kl. 16.00. I Middelfart Kommune foregår det i Borgerservice på Middelfart Rådhus i den normale ekspeditionstid samt på udvalgte dage med ekstraordinært åbent:
  • Lørdag 1. november kl. 10.00–12.00
  • Lørdag 8. november kl. 10.00–14.00
  • Fredag 14. november kl. 13.00–16.00
Derudover kan man også brevstemme på bibliotekerne i Ejby og Nørre Aaby på følgende tidspunkter:
  • Lørdag 1. november og 8. november kl. 10.00–13.00
  • Torsdag 13. november kl. 13.00–16.00
  • Fredag 14. november kl. 12.00–15.00
Tilgængelighed er i fokus
Både Borgerservice og bibliotekerne er udstyret med hjælpemidler som lup, LED-lampe, filtpen og hæve/sænkebord. Et CCTV-anlæg er også til rådighed i Borgerservice. Vælgere med særlige behov har mulighed for at brevstemme i eget hjem. Ansøgning kan ske fra 21. oktober og senest fredag den 7. november kl. 10.00. Borgere på plejehjem, sociale botilbud eller indlagt på sygehus vil få hjælp til at stemme af personalet. Læs mere om kommunal- og regionsrådsvalget 2025 på middelfart.dk.
Event Information