25. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Kongen jokker i spinaten – bogstavelig talt

Kong Frederik fik både spinat i munden og jord under neglene, da han onsdag fulgte en flok unge fra Foreningen Norden på steghedt sommerjob i en spinatmark ved Middelfart. Her mødte han 20 unge, som bruger sommeren på at luge spinat – og dyrke socialt samvær med andre unge fra hele Norden.

Kongen jokker i spinaten – bogstavelig talt
Af: Foreningen Norden | Foto: Robert Wengler/Foreningen Norden Robert Wengler

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kong Frederik fik både spinat i munden og jord under neglene, da han onsdag fulgte en flok unge fra Foreningen Norden på steghedt sommerjob i en spinatmark ved Middelfart. Her mødte han 20 unge, som bruger sommeren på at luge spinat – og dyrke socialt samvær med andre unge fra hele Norden.

Kongen, der selv rejste til vores nabolande som helt ung, fulgte med Ingvild og Lucas gennem spinatrækkerne, mens han talte med dem om deres baggrund og markarbejdet hos den internationale frøvirksomhed, Jensen Seeds. Sommerjobbet er formidlet af Foreningen Nordens Nordjobb-projekt, som i de seneste 30 år har arrangeret sæsonarbejde for 35.000 nordiske unge.

Kongen besøgte forinden Hindsgavl Slot, hvor han fik forevist det nordiske bibliotek og Rosa Stue, hvor kong Frederik VI i 1814 underskrev dokumentet om Danmarks afståelse af Norge til Sverige. Kongen er protektor for dagens vært, Foreningen Norden, som tidligere ejede Hindsgavl Slot.

Kongen berettede for år tilbage om sine egne erfaringer som ung rejsende i et interview med Foreningen Nordens magasin Nordiske.

Fotos: Robert Wengler/Foreningen Norden. De to unge på nærbilledet er Ingvild Sommerfeldt, 19, fra Norge og Lucas Lindencrona, 23, fra Sverige.

-

Esben Ørberg

+ 45 / 27 25 80 40

Redaktør, Magasinet Nordiske, Foreningen Norden

redaktion@foreningen-norden.dk

https://www.facebook.com/esben.orberg / https://www.linkedin.com/in/orberg/

https://twitter.com/esbenorberg

Nøgleord
Børn & ungeArbejdsmarkedForeninger & frivillighed
Event Information