Skip to main content
31. januar 2024

Lidl tilbagekalder produkt solgt i alle Lidl-butikker på Fyn

Lidl forsøger at række ud til alle kunder, som måtte have købt produktet Yayla Sucuk, 250 g, da produktet kan indeholde E-Coli.

Af: Andreas Hjort | Foto: Unsplash

Lidl Danmark har valgt at tilbagekalde et produkt, da der er risiko for E-Coli i produktet.

Der er tale om mærkevareproduktet Yayla Sucuk, 250 g med bedst før dato til 05.04.2024, batch nr. 10878934 fra leverandør Könecke SP. z o.o.

Kasser det

Leverandøren har meddelt Lidl, at der er risiko for E-coli i produktet, og Lidl forsøger derfor nu at række ud til alle, der har købt produktet.

Har du købt det pågældende produkt, opfordrer Lidl dig til at bortskaffe det eller returnere det til din nærmeste Lidl-butik, hvor du vil modtage en refusion, selv uden en kvittering.