- Nyhedsjournalist Jens Ringberg
- Professor emeritus Dominique Bouchet
- Forfatter og journalist Tom Buk-Swienty
- Tidligere MF’er Özlem Cekic
- Forfatter Almaz Mengesha
- Højskolemand og komponist Erik Sommer.
Lillebæltværftets Højskoledage gentages grundet stor efterspørgsel
Med stor glæde meddeler Lillebæltværftets Venneforening, at det er lykkedes dem at stable Højskoledagene på benene hele to gange i juni 2025.
Billetsalget til årets Højskoledage på Lillebæltværftet, som afvikles i dagene den 17. – 19. juni, startede den 1. december. Alle pladser blev solgt på få minutter, og der var ikke mindre end 255 personer, der var interesseret i at deltage. Men der må og kan kun være 135 deltagere i Lillebæltværftet.
Derfor besluttede bestyrelsen for Lillebæltværftets Venneforening at forsøge at gentage arrangementet. Kursusleder Niels Ole Frederiksen fik til opgave at kontakte alle involverede oplægsholdere for at undersøge muligheden for at gentage højskoledagene ugen efter.
Efter et par uger kom den glædelige nyhed: Alle oplægsholderne havde givet deres positive tilsagn.
Dermed bliver Lillebæltværftets Højskoledage nu gentaget i dagene den 24.–26. juni 2025.
Alle, der tidligere har forsøgt at få en plads, vil blive eller er blevet kontaktet af Asger Frederiksen og tilbudt deltagelse på det nyoprettede højskolehold.
De heldige deltagere kan se frem til oplæg fra en spændende række foredragsholdere:
