Kvickly Middelfart
Tildelingen til Kvickly Middelfart skyldes, at de har en mangfoldighed af øl med et utroligt bredt og varieret sortiment. Sortimentet omfatter mere end 1000 forskellige øl. Der er øl for enhver smag, uanset om man blot ønsker en helt almindelig pilsnerøl, eller gerne vil udfordres af rigtig gode specialøl, som kan fås i alle prisklasser. Jørgen Henriksen, der er uddannet ølsommelier, er ansvarlig for Kvicklys Ølverden. Han har fokus på at sikre kunderne et stort udvalg af specialøl med løbende lancering af ølnyheder, både fra udenlandske og danske mikrobryggerier. Det store udvalg gør, at der ofte kommer kunder fra hele landet, som slår vejen forbi Middelfart og Kvickly’s Ølverden. Der er jævnligt udskænkning af smagsprøver, ligesom der eksempelvis afholdes ølsmagninger på det gamle skibsværft i Middelfart. Man kan altid få en kvalificeret og kompetent vejledning og snak om øl i Kvickly Middelfarts Ølverden.Vi er rigtig glad for prisen. Det fortæller, at det vi gør for øllets udbredelse bliver bemærket. Der kommer øl entusiaster fra hele Danmark og udlandet. PT er vi er i gang med at få brygget en ny øl sammen med Gamborg Bryghus og bryggeriet Gamma - det er den 8 øl, der er lavet kun til Kvickly Middelfarts Ølverden, fortæller Jørgen Henriksen
