Skip to main content
19. oktober 2023

Massive vandstigninger på vej til Middelfart: Her skal du være opmærksom

DMI har varslet en risiko for markant forhøjet vandstand fra fredag morgen og over weekenden. Det kommer bl.a. til at ramme Middelfart.

Af: Marie Daugbjerg | Foto: Pexels

En kraftig vind er efterhånden ved at tage til fra østlig retning, og med sig tager den store vandmængder, der vil give udfordringer i bl.a. det sydfynske. DMIs prognoser viser op mod 2,25 meters vandstigning, og det kan give alvorlige konsekvenser i de berørte havnebyer i de kommende dage.

I Middelfart er det særligt de syd- og vestvendte kyster, der står for skud. Det drejer sig bl.a. om Føns og områder ved Ronæs og Svinø, hvor Middelfart Kommune i et opslag har opfordret de udsatte til at gøre brug af udlagte sandsække. Læs mere her.

Risikoen for forhøjet vandstand gælder både for det Sydlige Lillebælt, det Sydfynske Øhav, Sydøstsjællands Kyst og sydkysten ved Lolland-Falster.

Du kan selv følge udvikling og holde dig opdateret på prognoserne i din by på DMI.dk.