
Vi er allesammen blevet ramt af forhøjede udgifter i denne tid, og det samme gør sig gældende hos Mekanikeren Middelfart. I et forsøg på at holde deres udgifter til varme og strøm nede, holder de nu lukket om fredagen, og dermed introducerer de deres medarbejdere for en 4-dags-arbejdsuge.
De nye åbningstider betyder til gengæld, at de holder lidt længere åbent, når værkstedet åbner dørene mandag til torsdag fra kl. 7.30-17.00.
Indehaver Jakob Stentebjerg håber på forståelse hos hans faste kunder, der stadig kan bestille tid til et vintertjek, et serviceeftersyn, et skifte til vinterdæk eller noget helt fjerde. Tidsbestilling kan finde sted via telefon på 64 41 40 44 eller på www.mekanikerenmiddelfart.dk.
Her kan man også bestille tid hos deres afdeling i Aarup, som fortsætter med de samme åbningstider:
Mandag-torsdag: 07.30-16.30
Fredag: 07.30-14.00
Mekanikeren kan klare alle bilmærker, men har også gennem 15 års erfaring opbygget en stor ekspertise i Peugeot, Citroen og Renault. Så står man og har behov for et værkstedsbesøg – så kan man roligt lægge vejen indenfor hos Mekanikeren i enten Middelfart eller i Aarup.
De er desuden Hella Service Partner, som betyder, at de servicerer og reparerer alle bilmærker efter bilfabrikantens forskrifter, og at de benytter reservedele af samme kvalitet, som bilen er leveret med fra fabrikken. Du er altid sikret 3 års garanti på alle nye reservedele, og får du din bil serviceret i garantiperioden, er du sikker på at beholde din fabriksgaranti.