Skip to main content
22. maj 2024

Middelfart Jazz Festival byder i år på en bred vifte af musikalske indslag

Jazz Festival 2024 Middelfart byder på vidunderlig musik, god stemning, kolde drikkevarer og lækker mad

Af: Middelfart Jazzfestival | Foto: Unsplash
PRESSEMEDDELSE

Middelfart Jazzfestival 2024 finder sted den 31. juli til den 4. august i den hyggelige bymidte af Middelfart og vil være under kyndig ledelse af konference Vagn Ove Hansen.

Festivalen byder på en festlig atmosfære med svingende jazzrytmer og blues fra danske kunstnere. Arrangementet er en gratis musikoplevelse, hvor flere scener vil være opstillet rundt omkring i byen, herunder Teltet på Gammel Havn, Middelfart Kirke, Torvet ved guldkronen, Nytorv og Restaurant Marsvinet.

Udover musikken vil festivalen også tilbyde lækker mad og drikke, med lokale specialiteter fra boderne nær scenerne samt særlige arrangementer med vin-, øl-, og gin bar samt tapas-bar.

For mere information om programmet og praktiske detaljer som overnatning og parkering, kan du besøge festivalens officielle hjemmeside https://middelfartjazzfestival.dk/

Programmet for 2024

Programmet indeholder en bred vifte af musikalske optrædener. Som det første er der kirkekoncert d. 31-7-2024 med Ann-Mette Elten. Du kan købe billetter til dette på festivalens hjemmeside.

Torsdag er der: Tosset Torsdag sommerens eneste afterskiparty med DJ Garfield, DJ Øtzi double og De Vilde Kaniner torsdag d. 1-8-2024 kl. 18.00 (gratis adgang).

Fredagen byder på Godsejernes Jazz og Bluesband, Jutlandia New Orleans Quqrtet og Jordan Drive (gratis adgang).

Lørdagens højdepunkter inkluderer J.R. Bigband feat. Anders Blichfeldt, Swing Sisters, Sigurd Barrett and The Cigars, Sahra De Silva, Doc Houlind New Orleans Style Jazz Band samt Blues Brothers Souvenir Show. Der vil også være børnejazz med Haletudserne på KulturØen og Bjørnen Bjørn dukker også op lørdag i teltet på havnen (gratis adgang).

Fredag og lørdag kan du komme ud på en sejltur med det gamle dampskib fra Skjelskør. Køb din billet på festivalens hjemmeside hvis du er interesseret. .

Søndag vil der være Jamsession på Restaurant Marsvinet fra kl. 12:00 til 15:00 med de lokale Kongebro Swingtetten (gratis adgang).