Skip to main content
5. august 2024

Middelfart Sparekasse åbner Danmarks største fællesSKAB i forbindelse med Klimafolkemødet

I forbindelse med Klimafolkemødet åbner Middelfart Sparekasse Danmarks største fællesSKAB, hvor du under folkemødet kan kigge forbi og hente gratis genbrugstøj.

Af: Viktor Bork | Foto: Unsplash

Klimafolkemødet 2024 består af tre dage fyldt med samtaler, debatter, workshops og koncerter – alt sammen med klimaet i centrum.

Når man bruger tre dage i klimaets tegn, er det svært at komme udenom en af de helt store klimasyndere: nemlig tekstilindustrien.

Industrien regnes for en af de mest forurenende i verden, og det vil Middelfart Sparekasse gerne hjælpe med at gøre opmærksom på ved at opfordre til brug af genbrugstøj.

FællesSKABET

I forbindelse med årets Klimafolkemøde åbner det lokale pengeinstitut derfor Danmarks største FællesSKAB, hvor du kan kigge forbi og hente gratis genbrugstøj.

Konceptet lyder næsten for godt til at være sandt, men du finder FællesSKABET i Havnegade lige foran Middelfart Sparekasse i følgende tidsrum:

  • Torsdag 29. august kl. 10.00-18.00
  • Fredag 30. august kl. 10.00-18.00
  • Lørdag 31. august kl. 10.00-15.00

Man er velkommen til at kigge forbi i ovenstående tidsrum, og man er også mere end velkommen til at indlevere noget af sit eget tøj, som man ønsker at give videre til et nyt hjem.

OBS: Alt tøj der er i overskud efter Klimafolkemødet afleveres til genbrug.