
For sjette gang er Middelfart Sparekasse blevet kåret til at have det bedste image blandt landets 30 største et pengeinstitutter.
Det er baseret på en undersøgelse, som finansmediet Finanswatch og analysebureauet Wilke står bag. Her er over 3000 tilfældigt udvalgte danskere blevet bedt om at vurdere de 30 største pengeinstitutter i landets image.
Resultatet af undersøgelsen viste, at Middelfart Sparekasse havde fået en score på 74,8 ud af 100 mulige point, og dermed topper de undersøgelsen i 2022.
Bedst på 4 af 9 parametre
Middelfart Sparekasse har udover den overordnede førsteplads også opnået topplaceringer på flere af de parametre, som undersøgelsen tog udgangspunkt i. Faktisk fik sparekassen en førsteplads i fire ud af de ni parametre.
På deres hjemmeside beskriver Middelfart Sparekasse selv deres glæde over førstepladsen således:
– Troværdighed, god service, gode priser og god rådgivning er de parametre, som ifølge undersøgelsen, betyder mest for opfattelsen af et pengeinstitut. Det er jo selve kernen af at drive bank eller sparekasse, så selvfølgelig er jeg stolt over førstepladsen.
Finanswatch og Wilke har foretaget imageundersøgelsen siden 2016. Fra 2016 til 2020 toppede Middelfart Sparekasse listen, før det i 2021 blev Ringkjøbing Landbobank, der løb med titlen.