Skip to main content
8. februar 2023

Middelfart Sparekasse laver betalingskort af majs og genbrugsplast

Bæredygtighed og genbrug er på dagsordenen, og det har Middelfart Sparekasse taget til sig. Derfor udskifter de nu deres betalingskort med en nyere og forbedret version, der er produceret i majsstivelse og genbrugsplast.

Middelfart Sparekasse laver betalingskort af majs og genbrugsplast
Af: Daniel Svendsen | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Er du kunde hos Middelfart Sparekasse, så kan du glæde dig til at betale helt klimavenligt. Deres Dankort, Visa/Dankort og Mastercard bliver nemlig fremover produceret i udelukkende bæredygtige materialer.

Privatkunders Dankort og Visa/Dankort kommer nu til at bestå af PLA, som er plastik, der bliver lavet ud af plantedele, herunder mest af majsstivelse. Imens bliver alle Mastercard samt erhvervskunders Dankort og Visa/Dankort fremstillet i genbrugs-PVC, altså genbrugsplastik.

Vil du gå den endnu mere bæredygtige vej, eller er du typen, der altid mister dit betalingskort? Så tilbyder Middelfart Sparekasse endnu en løsning, hvor du i stedet kan have dit kort liggende på mobiltelefonen.

Samtidig med at kortene bliver fremstillet i PLA og genbrugs-PVC, får de også et forfrisket design. Alle kunder får udskiftet deres betalingskort til den nye, klimavenlige version, når deres nuværende kort udløber. Datoen for udløb kan ses på forsiden af kortet.