08. august 2025

|

Pressemeddelelse

Middelfart VK henter amerikansk profil: Andrew Deardorff klar til Volleyligaen

Middelfart Volleyball Klub har skrevet kontrakt med den amerikanske kantspiller Andrew Deardorff.

Middelfart VK henter amerikansk profil: Andrew Deardorff klar til Volleyligaen
Af: Middelfart Volleyball Klub | Foto: Middelfart Volleyball Klub

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Den 22-årige stjernespiller fra Pennsylvania kommer direkte fra Saint Francis University, hvor han netop har afsluttet en imponerende collegesæson i den amerikanske NCAA-liga.
En af de mest lovende unge spillere fra USA
Med titler som NEC Player of the Year og en plads på AVCA All-American Honorable Mention, har Deardorff markeret sig som en af de mest lovende unge spillere i USA. Han sluttede sin seniorkarriere med 384 angrebspoint (kills), 53 serveesser og 125 forsvarsaktioner (digs) – statistikker der vidner om både power og alsidighed på banen.
Vi er enormt stolte over at kunne tilføje en spiller af Deardorffs kaliber til vores trup, udtaler cheftræner i Middelfart Volleyball Klub, Jacob Petersen. Hans offensive styrke, internationale erfaring og professionelle tilgang matcher vores ambitioner om at konkurrere i Volleyligaen
Andrew Deardorff har også netop været udtaget til USA’s U23-landshold og deltager i sommerens træningssamlinger med mulighed for deltagelse i NORCECA Pan American Cup. Uden for banen har han markeret sig som både holdleder og akademisk rollemodel, hvor Andrew samtidig har studeret.
Glæder sig til det danske volleyfællesskab
Jeg glæder mig utrolig meget til at komme til Danmark og blive en del af Middelfart VK, siger Deardorff. Det er en ny kultur og en ny liga, men jeg er klar til at bidrage med alt, hvad jeg kan – både som spiller og som menneske. Jeg har hørt fantastiske ting om klubben og det danske volleyfællesskab.
Andrew Deardorff tiltræder den 1. september og forventes at få debut i klubbens første kamp i Volleyligaens 2025/26-sæson.
Event Information