Vi er enormt glade for at have Baks Bakery & Deli med på holdet. Det er en lokal virksomhed, der – ligesom os – brænder for kvalitet, fællesskab og udvikling. Partnerskabet handler ikke kun om økonomisk støtte, men også om at skabe værdi for hele byen, siger Sportschef for Middelfart Volley, Jacob E. Petersen.
Smagsprøver til fans
Baks Bakery & Deli vil fremover være synlige ved hjemmekampe, events og i klubbens kommunikation, ligesom fans kan se frem til smagsprøver og overraskelser med søde og sprøde indslag – måske endda en Volleybolle?Vi ser det som en fantastisk mulighed for at støtte en klub, der betyder meget for byen. Vi glæder os til at være en aktiv del af fællesskabet omkring Middelfart Volley – både på og uden for banen, udtaler Carsten Bak Mathiesen, ejer af Baks Bakery & Deli.Partnerskabet markerer endnu et skridt i Middelfart Volleys strategi om at bygge stærke relationer til det lokale erhvervsliv og skabe en levende klubkultur med plads til både elite og bredde.
