Skip to main content
1. april 2025

Middelfarts nye hotel har åbnet for booking af værelser

Nu bliver det snart muligt at tage på hotelophold på Middelfart Marina. Hotel Melfarhus har nemlig nu åbnet for de første bookinger.

Af: Rikke Hansen | Foto: Hotel Melfarhus

Drømmer du om en lille miniferie midt i Middelfart og i Lillebælts vandkant? Så er det snart muligt.

Middelfarts nyeste hotel, Hotel Melfarhus, åbner nemlig snart dørene for deres første gæster. Det fremgår af en pressemeddelelse, som hotellet har delt på dets sociale medier.

Overnatning ved vandet

Hotellet er beliggende på Middelfart Marina i første parket til Lillebælt, så gæsterne kommer til at kunne nyde både strand, vandet, lystbådehavnen og byen tæt på.

Fra den 1. april 2025 kl. 09.00 blev det muligt at booke sig en overnatning på hotellet, som officielt åbner dørene for overnattende gæster den 3. juni 2025.

Ubemandet hotel

Som noget særligt, kommer hotellet ikke til at være fyldt med ansatte, der blandt andet tager imod dig i receptionen, når du tjekker ind og ud. Det bliver nemlig bemandings- og receptionsfrit.

Hotellet byder på 53 værelser, og hvis man vil prøve et af dem, kan man nu booke et værelse her.

Når Hotel Melfarhus åbner til juni, står der 53 værelser klar. Foto: Hotel Melfarhus.