18. februar 2025

Miszczuk Fysioterapi & Personlig træning klar med nye bootcamps i marts

Trænger du til at komme i form, og ønsker du nye, gode træningsvaner? Så skal du tilmelde dig en bootcamp hos Miszczuk Fysioterapi & Personlig træning. 

Miszczuk Fysioterapi & Personlig træning klar med nye bootcamps i marts
Af: Mette Dyreby | Foto: Miszczuk Fysioterapi & Personlig træning

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Miszczuk Fysioterapi & Personlig træning er nu klar med nye bootcamps i marts. Stine Miszczuk er uddannet fysioterapeut og certificeret personlig træner. Hendes træningsstudie ligger centralt placeret i Middelfart, og her hjælper hun med at behandle skader og smerter, og med at holde din krop stærk og sund. Udover at tilbyde fysioterapi, bootcamps og træning, tilbyder Stine også online coaching, som gør, at du kan tilpasse træningen til hvornår det passer dig.
Otte ugers bootcamp med fokus på kondition og styrke 
Hos Miszczuk Fysioterapi & Personlig træning finder du et otte ugers bootcampforløb, hvor der er fokus på kondition og styrke. Det handler om, at få et godt skub til, at komme i dit livs form, og dermed også komme igang med, eller få implementeret, nye gode træningsvaner. Du kan være med, uanset om du er nybegynder eller øvet. Med i bootcamp pakken får du:
  • Højintensiv træning
  • Motiverende fællesskab
  • Faste træningsaftaler
  • Målsætning og evaluering
  • Start- og slut kropsmåling
  • Start- og sluttests
  • 24/7 support
Denne bootcamp hjælper dig med at komme i dit livs form, og samtidig er der sjov og effektiv træning, sammen med andre deltagere. Når man træner med andre, kommer der endnu mere fokus på motivationen, og det er med til at styrke dig i forløbet. Træningen foregår i et privat træningsstudie i hyggelige og trygge rammer, så der er fuld fokus på deltagerne, med højst 8 deltagere pr. hold.
Book din plads på bootcamp allerede nu
Der er lige nu 3 bootcamps som er planlagt mandag den 17. marts i tidsrummet kl. 17-17:55, 18-18:55 og 19-19:55. Et otte ugers forløb koster 2.500 kroner pr. person, og der vil inden opstart blive sendt et opstartsbrev ud med praktisk information. Bootcampen kan bookes her, og der er begrænsede pladser, så skynd dig at booke nu.

Galleri

Event Information