
I weekenden den 12.-13. november afholdes der bolig- og livsstilsmesse i Lillebæltshallerne i Middelfart. Her kan du blandt andet møde ejendomsmæglerne fra Estate Strandstoft.
De disker op med en spændende hammerslagskonkurrence, hvor du kan prøve kræfter med dine evner som ejendomsmægler. Præmien er et gavekort til en fyldt indkøbskurv fra Kvickly med en værdi af 3.500 kroner.
Foruden Estate byder messen på 120 udstillere, der alle tager massevis af idéer, inspiration, spændende produkter og gode tilbud med.
De mange flotte produkter og inspiration bliver inddelt inden for fire temaområder, og der kommer til at være noget for enhver smag:
– Boligforbedring: huser rådgivning og inspiration til at optimere din bolig.
– Livsstil og beauty: lokker med skønheds- og wellness produkter.
– Mad og delikatesser: byder på lækre delikatesser, god vin samt fyldig rom.
– Interiør og design: inspirerer med gode idéer til boligindretning og hygge, som er lige til at tage med hjem.
Messen har åbent lørdag d. 12. november kl. 10.00-17.00 og søndag d. 13 november 2022 fra kl. 10.00 til 16.00.
Billetter koster 75 kr. for voksne, men du kan med fordel kigge forbi Estate Strandstoft og hente fribilletter.