Skip to main content
22. april 2024

Møllers Fiskehus og Rest. Båringskov gl. Badehotel sørger for maden til årets Roséfestival på Nytorv

Den 4. maj er der Roséfestival. Her kan du smage mange lækre variationer af den lyserøde vin, men der vil også være lækker mad på menuen.

Af: Andreas Hjort | Foto: Unsplash

Den 4. maj er der Roséfestival på Nytorv i Middelfart. Der vil være masser af lækre variationer af den lyserøde vin, men der vil også være lækker mad i skaldyrets tegn.

I et samarbejde mellem Møllers Fiskehus og Restaurant Båringskov gl. Badehotel serveres der i løbet af dagen lækre retter, som du ikke må glip af.

Til frokost, fra kl. 11:30 til 15:00, kan du vælge imellem moules frites til 110 kroner, fish and chips til 110 kroner eller en østerstallerken med tre friske østers til 70 kroner.

Buffet

Om aftenen vil der være en stor skaldyrs- og fiskebuffet inklusiv rosévin. Buffeten vil bestå af:

  • Jomfruhummer
  • Ferske & gratinerede østers
  • Muslinger
  • Varmrøget laks fra eget røgeri
  • Hjemmelavet krabbesalat
  • Stenbiderrogn
  • Flere forskellige rejer
  • Flere salater
  • Varmt brød og smør
  • Og meget andet lækkert

Prisen for skaldyrsbuffeten inklusiv rosévin er 495 kroner.

Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at ring og bestil buffeten på telefonnummer 64 48 12 87.