Mandag den 30. marts åbner Norlys for strømmen på en ny ladestation målrettet ellastbiler og elbusser.
Denne gang ved Aarup på Fyn, hvor der vil være plads til, at to lastbiler kan lade ad gangen. I løbet af 2026 udvides kapaciteten yderligere med seks ladepladser.
De stigende priser på benzin og diesel som følge af konflikten i Mellemøsten skaber stor usikkerhed for vognmændene. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi får elektrificeret den tunge transport – både for klimaets skyld og for at mindske vores afhængighed af energi fra lande, vi ikke ønsker at være afhængige af. I Norlys investerer vi målrettet i et sammenhængende ladenetværk til ellastbiler. Det gør vi i tæt dialog med branchen, så de vigtigste ruter elektrificeres først, og med ladestationen ved Aarup rammer vi et vigtigt trafikknudepunkt på Fyn med gode forhold til chauffører siger Ellen Trolle, direktør i Norlys ladeforretning
Ladeparken er indrettet med faciliteter til chaufførerne, herunder toiletfaciliteter og mulighed for at få noget at spise hos naboerne i området.
Et Danmarkskort med sammenhængende lademuligheder
Med åbningen af ladestationen ved Aarup tager Norlys endnu et skridt på vejen mod at binde Danmark sammen for vognmænd, så ellastbiler kan køre elektrisk fra landsdel til landsdel med sikkerhed for opladning undervejs.
I dag driver Norlys allerede ni ladestationer til tung transport fordelt i hele landet – lige fra Randers over Vejle og til Køge. Ladestationen ved Aarup bliver derfor Norlys’ 10. ladestation til ellastbiler og elbusser.
Vi kan se, at flere vognmænd investerer i ellastbiler, og at interessen fortsat stiger. Med ladeparker som den i Aarup vil vi være med til at sikre, at infrastrukturen følger med, så overgangen til el bliver så enkel som muligt i den daglige drift siger Ellen Trolle
Norlys har på nuværende tidspunkt konkrete planer om at sætte minimum otte yderligere ladestationer til den tunge transport i drift frem mod 2027.
Fakta om ladeparken i Aarup
- Åbner: Mandag den 30. marts
- Lokation: Industrivej 20, 5560 Aarup
- Kapacitet fra åbning: 2 ladepladser til ellastbiler og elbusser
- Effekt: Op til 400 kW pr. ladeplads
- Udbygning: Udvides i løbet af 2026 med yderligere 6 ladepladser
