Skip to main content
27. maj 2024

Nu behøver dit barn ikke at kede sig henover sommeren, som kan stå på bowling og aktiviteter hos Lillebælt Bowling

Mangler du børnepasning i sommerferien? Lillebælt Bowling har lanceret et sommerferiekort, der giver adgang til en masse spændende aktiviteter og ture.

Af: Viktor Bork | Foto: Lillebælt Bowling

Sommerferien står for døren, og hvis du er forælder betyder det måske også, at du så småt er begyndt at tænke i børnepasning.

Lillebælt Bowling har lanceret et sommerkort, der sørger for sjove aktiviteter og sikker børnepasning i skolernes ferie.

Sommerprogram

Sommerkortet koster 149 kr., og det giver adgang til en masse sjove aktiviteter og ture i perioden fra d. 14. juni til 14. august.

Kortet giver mulighed for at boltre sig med fri bowling og udendørs aktiviteter som krolf og petanque. Derudover vil Lillebælt Bowling også løbende arrangere forskellige ture og aktiviteter.

Ture og aktiviteter på sommerprogrammet kunne fx være alt lige fra træklatring til besøg hos Middelfart Slot Car Racing.

Fantastisk mulighed for store og små

Kortet gør det nemt at sørge for sjov og sikker børnepasning i sommerferien, så du også kan nyde lidt fritid, imens børnene er travlt beskæftiget.

Sommerprogrammet er samtidig også en god mulighed for at stifte nye venskaber, da børn fra hele kommune vil samles til leg og masser af sjov.

Du kan læse mere om aktivitetskortet her.