06. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Nu kåres Danmarks bedste arbejdsplads for mental sundhed

Den 8. oktober afholdes Danmarks første Mental Health Awards. Eventet skal hylde tiltag, der styrker medarbejderes trivsel på arbejdspladsen. Formålet er at løfte indsatser for bedre mental sundhed i danske virksomheder fra enkeltstående initiativer til en mere systematisk del af strategi og drift.

Nu kåres Danmarks bedste arbejdsplads for mental sundhed
Af: AP Pension | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Det går den forkerte vej med danskernes mentale sundhed. Den seneste Nationale Sundhedsprofil, viser, at 29 pct. af danskerne har en høj score på stressskalaen, hvilket er det højeste niveau nogensinde – og en stigning på næsten 9 procentpoint siden 2010.

Nu vil Goodtalks og AP Pension hylde de organisationer og mennesker, som viser, hvordan mental sundhed kan styrkes gennem ledelse, kultur og fællesskab i hverdagen. Og feltet blandt de nominerede er bredt og tæller blandt andre:

  • GladTeknik, der reparerer it-udstyr
  • Dandiag, der specialiserer i laboratorieløsninger
  • Det Nørrebro-baserede bryggeri People Like Us
  • Samt store, velkendte virksomhedsnavne som Matas og Coop

Det er dyrt at mistrives. Det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet, når menneskers mentale sundhed er ude af balance. Derfor skal vi styrke de rammer og fællesskaber, der hjælper mennesker med at trives på arbejdet siger Pia Werner Alexandersen, COO, AP Pension. Hun fortsætter:

Jeg er enormt stolt af AP Pensions samarbejde med Goodtalks, hvor vi hylder dem, der excellerer i mental sundhed, og inspirerer endnu flere til at gøre mental sundhed til en forankret del af en virksomheds strategi, slutter Pia Werner Alexandersen.

Psykologisk tryghed starter i toppen

Blandt de 18 nominerede står én tendens tydeligt frem: Mental sundhed bliver i stigende grad set som et ledelsesansvar.

Vi ved fra forskningen, at ledere spiller en afgørende rolle for arbejdspladsens kultur. Når ledere viser autenticitet, nysgerrighed og åbenhed, bliver det lettere for medarbejdere at søge støtte, dele erfaringer og bidrage aktivt til fællesskabet. Vi er ikke ét menneske på arbejdet og et andet derhjemme. Lederens åbenhed signalerer, at der er plads til det hele menneske, og det er et vigtigt budskab ved Danmarks første Mental Health Awards siger Pernille Sandberg Bech, CEO og stifter af Goodtalks

Mental Health Awards afholdes den 8. oktober 2026 hos AP Pension i Nordhavn. Der uddeles i alt syv priser, og alle kan købe billetter til prisuddelingen her: https://goodtalks.dk/events/204526

Vinderne modtager en statuette af den danske skulptør Josephine Winding, som har skabt syv unikke værker til prisuddelingen. I følge Josephine Winding symboliserer værkerne sind, krop og sjæl - de tre komponenter, der tilsammen udgør mental sundhed.

For presseakkrediteringer og yderligere oplysninger

om Mental Health Awards, de nominerede, juryen, fotos og interviewmuligheder mv., kontakt: Rikke Buch-Thrane, rbt@appension.dk, +45 40 20 12 84

De nominerede er:

Årets CEO

Mathias Emil Nielsen, GladTeknik A/S

Mette Saga, People Like Us

Bente Nordbjerg, Dandiag A/S

Årets HR/People & Culture Leder

Laura Marie Larsen, Dagrofa

Rikke Wolff Hjorth, Matas Group

Annette Otto, GlobalConnect

Årets rollemodel:

Julie Midtgaard Klausen, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup

Jimmi Schoubo Povlsen, Mental care og Veterankortetdk

Charlotte Føns, Element Logic

Årets virksomhed (flere end 150 medarbejdere)

JN Data

Matas A/S (Matas Group)

GlobalConnect

Årets virksomhed (færre end 150 medarbejdere)

GladTeknik A/S

Dandiag A/S

Kullegaard A/S

Årets arbejdspladsinitiativ

24Slides: 24Academy

Wicotec Kirkebjerg A/S: Safety Moments

Coop Danmark A/S: Mental sundhed som en integreret del af Coops elevuddannelse

Derudover uddeles Goodtalks specialpris. Prisen gives til en person, der har gjort noget helt særligt for mental sundhed i Danmark.

Juryen

Juryen er sammensat af profiler med forskellige fagligheder, der tilsammen dækker ledelse, HR, sundhed, adfærdspsykologi og kultur.

Juryen består af:

  • Casper Kirketerp-Møller, grundlægger og tidligere CEO i Clever
  • Flemming Riber, partner i Odgers
  • Henrik Tingleff, psykolog, foredragsholder og adfærdsekspert
  • Lotte Hjortlund Andersen, HR-direktør i Coop
  • Marlene Øhrberg Krag, sundhedsdirektør i AP Pension og speciallæge i almen medicin
  • Nikoline Steen Kristensen, musiker og foredragsholder

Om Mental Health Awards

AP Pension har indgået et flerårigt partnerskab med Goodtalks om det nye nationale awardshow Mental Health Awards. Prisuddelingen kombinerer faglighed og fejring og skal fungere som et samlingspunkt for virksomheder, der arbejder systematisk og langsigtet med mental sundhed. Partnerskabet er flerårigt, og prisuddelingen 8. oktober er første skridt i en større ambition om at gøre mental sundhed til en systematisk og forankret del af virksomheders strategi.

Om Goodtalks

Goodtalks arbejder målrettet med at styrke mental kapital i organisationer gennem viden, dialog og digitale løsninger. Med afsæt i forskning og praksis hjælper Goodtalks virksomheder med at opbygge psykologisk tryghed, trivsel og bæredygtig performance.

Nøgleord
ArbejdsmarkedSundhedErhverv
Event Information