Skip to main content
4. januar 2024

Ny spirituel podcast og brevkasse

Bliv klogere på den spirituelle verden i clairvoyant Marianne Hostrups nye podcastserie, Clairvoyance Kanalen.

Af: Nete Ploug | Foto: Clairvoyant Marianne Hostrup

Er du interesseret i at vide mere om den spirituelle verden?
I den nye podcastserie, Clairvoyance Kanalen, vil clairvoyant Marianne Hostrup tage forskellige emner op og tale om dem ud fra den spirituelle tankegang og filosofi. 

Har du et emne eller et spørgsmål, som du gerne vil have et spirituelt syn på? Så send det til Marianne Hostrup via hendes hjemmeside. 

To afsnit er allerede klar 

I det første afsnit vil du blive klogere på, hvem Marianne Hostrup er. Hun vil også afmystificere myten om, at spirituelle mennesker er mystiske og anderledes end andre mennesker.

I andet afsnit tager Marianne udgangspunkt i en session fra hendes klinik. Her kom en fortvivlet mor, hvis teenager gik igennem en svær periode. Lægernes råd gjorde kun ondt værre, men sammen fandt Marianne og moderen en ny vej for teenageren og familien.

Du kan lytte til podcasten her.