Skip to main content
27. maj 2024

Nye lokaler og nyt ansigt hos Nybolig – samme gode værdier

Der er sket flere nye ting hos Nybolig Middelfart. Ejendomsmæglerforretningen er flyttet i nye lokaler, og de har budt et nyt ansigt velkommen.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Nybolig Middelfart
Nye lokaler – samme værdisæt 

Nybolig Middelfart er flyttet i nye lokaler, der passer bedre til ejendomsmæglerforretningens behov. Lokalerne er mindre, men har masser af lys og ligger i skønne omgivelser. Du finder stadig mæglerne i hjertet af Middelfart. Faktisk er de blot rykket længere hen ad vejen fra Havnegade 3B til Havnegade 47.

Selvom omgivelserne er skiftet ud, så er de stadig den samme engagerede og ærlige mæglerforretning, der brænder for at hjælpe dig videre. Det er vigtigt for ejendomsmæglerne er du føler dig tryg i salgsprocessen, og derfor er du garanteret høj faglighed og en ordentlig bolighandel, når du vælger Nybolig Middelfart.

Nyt ansigt hos din lokale ejendomsmægler 

Det gode team har netop budt et nyt ansigt velkommen. Kamille Lundstrøm Hansen er startet som salgstrainee hos Nybolig Middelfart, og hun glæder sig til at hjælpe dig med dit hussalg.

Nedenfor kan du se en video, hvor mæglerne viser deres nye lokaler og mæglerforretning frem.