Skip to main content
10. februar 2024

Nyt forskningsprojekt skal gøre os klogere på danskernes affaldsvaner

Plastik- og tekstilaffald er et voksende problem, og det vil forskningsprojektet Change4Circularity bidrage med at løse.

Af: Syddansk Universitet | Foto: Unsplash
PRESSEMEDDELELSE

Forskere på Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Det Kongelige Akademi vil sammen med projektets øvrige partnere gøre borgere, offentlige myndigheder og private virksomheder i stand til at genbruge mere, forbruge mindre og sortere bedre for at bidrage til den cirkulære økonomi. Forskningen vil tage udgangspunkt i det største datasæt om håndtering af plast- og tekstilaffald nogensinde, indsamlet i Astras Masseeksperiment med 40.000 børn og unge.

Danmarks forbrug af plastik og tekstiler er stigende, og det er et problem.

Ikke kun fordi det udleder enorme mængder CO2 at producere danskernes kortidsholdbare tøj, emballage og plastikprodukter. Også fordi en stor del af materialerne ikke bliver genbrugt eller genanvendt, men ender enten som affald i naturen eller i den forkerte skraldespand og dermed på forbrændingen, hvor de igen udleder klimagasser.

Det er blandt andet det, det nyopstartede forskningsprojekt Change4Circularity skal bidrage med at løse.

Forskningen er ledet af Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Det Kongelige Akademi og bliver gennemført i samarbejde med det nationale naturfagscenter Astra, som står bag Masseeksperimentet. Derudover er Brancheforeningen Cirkulær, Danmarks Naturfredningsforening, Odense Renovation, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling partnere i projektet.

Forsknings-og innovationsprojektet er støttet med 7,4 millioner af Innovationsfonden og er en del af TraCE, det nationale partnerskab for cirkulær økonomi.

Og det overordnede mål er at få mindre affald, fortæller Lykke Margot Ricard, der er forskningsleder og lektor i bæredygtig innovation og teknologi på Syddansk Universitet.

Inden for cirkulær økonomi er strategien ofte genanvendelse og forskellige genanvendelsesteknologier, men det, vi også gerne vil arbejde med, er en forebyggelsesstrategi, siger Lykke Margot Ricard.

Hvad kan vi gøre for, at der slet ikke bliver genereret så meget affald? Hvordan kan vi mindske det massive spild af ressourcer, der er inden for blandt andet plastik og tekstil? For at finde ud af det har vi brug for meget mere data.

Største indsamling af data

Udgangspunktet for forskningen er en indsamling af data via Astras Masseeksperiment, som 40.000 børn og unge vil deltage i. I løbet af august og september 2024 vil elever fra grundskolen og ungdomsuddannelser gennemføre en undersøgelse og indsamle data om plastikforurening i den danske natur, plastaffaldshåndtering i hjemmet og tekstiler i garderobeskabene hos dem selv.

Lene Christensen, Astras programleder for Masseeksperimentet, glæder sig over, at dataindsamlingen kan bruges i forskningsprojektet:

Vi ser meget frem til at kunne tilbyde eleverne at deltage i et aktuelt og relevant forskningsprojekt, hvor eleverne får mulighed for at bidrage med vigtig data og gøre os klogere på danskernes affaldsvaner, når det gælder plastik og tekstil. Det er noget, som er en stor motivationsfaktor for eleverne.

Eksperimentet bygger videre på erfaringerne fra Masseeksperiment fra 2019, som blev gennemført i samarbejde med bl.a. Roskilde Universitet. Her deltog 57.000 elever og kortlagde plastikforurening i naturen. Det var første gang, at man videnskabeligt monitorerede plastik i naturen i en hel nation.

Men denne gang bliver de unges undersøgelse endnu mere omfattende, og det bliver således den største danske dataindsamling på området nogensinde.

Det bliver selvfølgelig spændende at se udviklingen fra 2019 til 2024 i forhold til plastikforurening i det danske miljø. Har den regulering, man har indført, for eksempel haft den ønskede effekt?, siger Kristian Syberg, der er lektor i miljørisiko på Roskilde Universitet.

Nu bliver der så også lagt nogle ekstra spor oveni. Eleverne skal kortlægge håndteringen af plastaffald i deres egne hjem. Det kan blandt andet gøre os klogere på, hvilke fraktioner af affald, der er svære at sortere og måske ender i de forkerte spande. Vi kan også koble det, vi finder ude i miljøet, med forbruget i de danske hjem. Det er helt ekstraordinært at have et så stort datasæt, så det bliver meget spændende at arbejde med.

Manglende materialeforståelse

Eleverne skal også kigge på tekstilerne i deres hjem og se, hvad de er lavet af, ligesom de skal registrere, hvilke tekstiler der bliver smidt ud i den nye tekstilsortering, der blev indført i juli 2023.

Og det er væsentligt, for det kan måske gøre noget ved den manglende materialeforståelse, siger Else Skjold, lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi.

Der er gået enormt meget viden om tekstiler tabt, både i befolkningen og sådan set også i industrien. Der er mange, der ikke aner, om deres tøj, lagener og andre tekstiler er lavet af plantefibre, olie eller dyr. Det handler blandt andet om den brug og smid væk-kultur, der er kommet, siger Else Skjold.

Det er derfor, dette projekt er så vigtigt. Vi kan lære de kommende generationer, at tekstilerne har en værdi, og at de kommer et sted fra. Det kan også være, at børnene kan opdrage deres forældre lidt.

Kan bruges til produktinnovation

Den store mængde indsamlede data kan konkret bruges til flere forskellige ting.

Dels kan eksperimentet i sig selv og den nye viden, forskerne får fra det, bruges til at øge danskernes bevidsthed om affald. Der skal blandt andet udarbejdes skolemateriale på baggrund af eksperimentet.

Men ny viden kan også fødes tilbage til producenterne og til renovationssektoren, forklarer Lykke Margot Ricard.

Når vi får viden om fundene af de hyppigste plasttyper i natur og husholdningsaffald, årsagerne til affald og udfordringerne med sortering, kan vi føre den tilbage til producenternes designfase. Det gælder om at få skabt nogle produkter og emballage, der egner sig til en cirkulær økonomi. Men også kommuner og renovationssektoren kan bruge denne her viden til at vurdere, hvad og hvordan det giver bedst mening at sortere vores affald. For eksempel kunne datasættet tale ind i hele diskussionen om, hvad der skal sorteres manuelt i husholdningerne, og hvad der bedre kan betale sig at blive automatiseret, siger Lykke Margot Ricard.

En cirkulær økonomi kræver, at vi øger befolkningens viden om materialer og mulighederne for at udnytte ressourcerne bedre. Og det gør vi med det her projekt.

Fakta:

Forskningen bliver en del af Astras Masseeksperiment ‘Fra Supermarked til skraldespand’ i 2024. Tilmelding er åben via hjemmesiden masseeksperiment.dk. Undervisere fra grundskoler og gymnasier kan allerede tilmelde sig med deres klasser.