Skip to main content
22. april 2024

Nyt initiativ hos Golfklubben Lillebælt: Golf med en ven

Har du en bekendt i dit liv, som altid har villet prøvet at spille golf? Så har de nu den perfekte mulighed hos Golfklubben Lillebælt.

Af: Andreas Hjort | Foto: Unsplash

Har du en ven, ægtefælle, søn, datter, nabo eller måske en anden bekendt, som kunne tænke sig at prøver kræfter med at spille golf, så har de nu den perfekte mulighed.

Den 1. maj begynder Golfklubben Lillebælt nemlig arrangementet “Golf med en ven”, hvor medlemmer af klubben kan invitere en ledsager med til en uge med golfoplevelser.

Program

Dagen starter kl. 18:00, hvor man mødes på driving rangen til undervisning og introduktion. Herefter kan man frit spille på par 3 banen.

Onsdag den 8. maj mødes alle deltagere kl. 17:00 til en 9-hullers gunstart. Runden begynder kl. 17:30, hvor du er makker med din ven/veninde. Efter runden er der præmieoverrækkelse, og der kan nydes mad og drikkelse i deres café.

Tilmelding skal ske senest den 29. april og sker ved at sende en mail til sekretariatet på sekretariatet@gkl.dk med dit medlemsnummer og navn, mail og telefonnummer på din ven/veninde.